(+45) 65 65 65 64
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Spørgsmål & svar

 

 

 

 

Hvad skal jeg tage med i kufferten?
Det er let at planlægge, hvad du skal have med på krydstogtet, for du egentlig bare bruge tre slags tøj:

  • Fritidstøj til brug om dagen
  • Lidt pænere tøj til sightseeing og indkøbsture
  • Tøj til brug om aftenen

 

Husk, at det er din ferie, så du skal først og fremmest klæde dig, så du føler dig godt tilpas.


Generelt anbefaler vi behagelige travesko med lave hæle til brug om bord på skibet i dagtimerne. I land skal du bruge behagelige travesko, hat og solcreme med tilpas faktor, så du er fornuftigt beskyttet.
Det er mest passende (og af og til obligatorisk) at bruge diskret påklædning i museer, moskeer, templer og kirker. Kvinder bør være iført bukser eller skørter, der dækker knæene. Ærmeløse toppe og shorts er ikke tilladt i kirker rundt omkring.

Det kan være en fordel, at i medbringer en jakke og eller par sweatere, da natten kan være kølig.

Forslag til aften-påklædning:

· Casual: Fritidsskjorter og bukser for mænd. Bukser og top eller skørt og bluse for kvinder.

· Pænt tøj: Kjole eller buksedragt for kvinder. Blazer/jakkesæt for mænd.

Smoking er ikke forventet på de fleste ture, men hør din rejsekonsulent, da der på de 5 stjernede produkter kan være aftener hvor dette er acceptabelt.

 

Smykker af høj værdi kan man med fordel lade blive hjemme.

 

Til toppen

Hvordan checker jeg ind på skibet?
Når vi ankommer til skibet, vil nøglen til kahytten typisk sidde i døren til den anviste kahyt. Der er ingen problemer med at Checke ind på skibet, det er gjort hjemmefra. Blot skal identitet bekræftes ved ombordstigning på nogle skibe.

Stewarden bringer din bagage til din kahyt eller suite, sædvanligvis med det samme.

Alle relevante papirer og dokumenter, inklusiv gyldigt pas og kreditkort, eventuelle vaccinations kort samt Visas, bør medbringes i håndbagagen, i tilfælde af, at bagagen ikke kommer frem planmæssigt. Bagagehåndtering ombord på skibet håndteres af skibets besætning.


Medicin skal ligeledes medbringes i håndbagage. Husk at medbringe i original emballage, samt eventuel medicin liste i tilfælde af nødstilfælde.

Til toppen

Hvornår kan jeg gå om bord på skibet?
Tidspunktet for ombordstigning på dit flodkrydstogtskib er når i ankommer på dagen. Der er typisk ingen ventetid, hvorfor vi går direkte ombord.

Hvis I rejser til skibet på egen hånd, anbefales det at være fremme minimum 2 timer før afgang. Skibet venter ikke. Din bestilling anses for at være annulleret, og der skal betales 100 % afbestillingsgebyr, ligesom du ikke har ret til at få købsprisen refunderet, såfremt du ikke kommer til skibet under turen.

Til toppen

Hvordan betaler jeg for indkøb om bord?
Valutaen om bord er EURO. Betaling kan foretages med Visa eller kontanter. I Rusland er valuta kun RUBLER eller kreditkort. Der kan være variationer ombord på de forskellige rederier, hvorfor man med fordel kan checke med rejsekonsulenten ved bestilling.


På krydstogtets sidste dag bliver der leveret en specificeret afregning for kontoen til kahytten, så du selv kan kontrollere beløbene. Det kan dog forekomme, at enkelte transaktioner foretaget på den sidste aften ombord ikke når at blive registreret på din slutregning ombord. Disse transaktioner vil blive registreret på din slutopgørelse, som du modtager via dit pengeinstitut.


Til toppen

Hvor meget skal der betales i drikkepenge/servicegebyr om bord?
Det er obligatorisk at give drikkepenge til personale, som har ydet god service og udvist personlig opmærksomhed. Ca. 30 til 40 kr. pr. gæst pr. krydstogtsdag, dækker service i kahyt og restaurant. Der samles typisk ind på Kaptajnes aften, hvorefter penge overdrages til samme, som fordeler beløbet blandt personalet.

Man kan efter temperament give drikkepenge undervejs, hvis man føler man får en ekstra god service.

Til toppen

Findes der underholdning ombord?
Der findes nogle forskellige former for underholdning ombord på skibene. Typisk er der levende musik flere forskellige steder. Ligeledes kan der være kurser i lokale sprog, eller madlaving afhængigt af rederi og destinationer.

Danse musik og teater:
Der findes danse musik for dem der ønsker at få en svingom, eller folklore show med lokale dansere.

 

Temaer:
Der kan være aftener eller hele krydstogter med specielle temaer. For at høre om disse skal du kontakte din rejsekonsulent, for athøre om der er nmoglre aktuelle ture, ligesom det er muligt at checke det på denne hjemmeside under temature.

 

Informationer om alt kan altid findes i receptionen ombord på skibet.

 

Det er næsten umuligt, at lave en utømmende liste over de muligheder og aktiviteter der er ombord, da der er så mange.

Til toppen

Hvilke faciliteter findes der ombord?
Der er et væld af faciliteter ombord på krydstogtsskibene. Afhængigt af rederi og skibstype kan disse variere. Der er dog nogle faciliteter der går igen på alle skibe.

 

Der findes et antal barer i forskellige variationer. Typisk med forskellig musik. Der kan være boblebade på nogle skibe

Der er Panoramadæk indendørs, såvel som udendørs. Disse faciliteter variere fra skib til skib, men kan undersøges nærmere i kataloger og på Internettet. Ellers spørg din rejse konsulent.

Til toppen

Hvilke kommunikationsmidler findes der ombord?
Gæster kan blive kontaktet via telefon. Kontakt TEAM BENNS på (dansk) telefon + 45 65 65 65 65 og få nærmere information. Vær opmærksom på, at telefonsamtaler til og fra skibene er dyre. Skibene tilbyder også gæsterne mulighed for at sende og modtage fax og e-mail. Omkostningerne debiteres Sea Pass-kontoen. Det anbefales at få en personlig e-mail-adresse.

Til toppen

Hvordan fungerer udflugterne i land?
Ved næsten ethvert anløb er der også en udflugt. Disse er som regel inkluderet i prisen, og man skal derfor ikke tage stilling til hvorvidt man ønsker at booke disse. Det er allerede gjort.

Der kan være nogle special udflugter der kan tilkøbes. Læs program og kontakt din rejsekonsulent.

Ved golf, som kan arrangeres på nogle ture, kan det betale sig at booke før man kommer ombord, da der kan være efterspørgsel på disse. Ligeledes kan det være det skal arrangeres specielt.

Til toppen

Specielle behov
Alle rejsende bør sikre sig, at de er i fysisk form til at rejse, og at rejsen ikke udsætter dem selv eller andre for fare. Hvis man har en sygdom som kræver behandling, bør dette rapporteres skriftligt til reservationsafdelingen på booking tidspunktet. Medicinsk udstyr, iltapparater og dialyse udstyr skal selv medbringes. CHECK altid med rejsekonsulenten før bestilling ved disse forhold. Det kan ikke garanteres at der gives tilladelse til udstyr af forskellig art.

Til toppen

Må jeg medbringe dyr om bord?
Dyr er ikke tilladt.


Til toppen

Må jeg medbringe cykel om bord?
Cykler er ikke tilladt og kan hverken medbringes eller lejes om bord. Det vil dog være muligt at leje ved nogle anløbssteder.


Til toppen

Findes der møde- og konference faciliteter om bord?
Både møde- og konference faciliteter findes ombord og er inkluderet i prisen. AV udstyr kan være tilgængelig på forespørgsel i skibets reception. Lokalerne bør bookes inden afrejse. De fleste konferencer lokaler er en del af fælles arealer, og man kan derfor ikke råde over disse 24 timer i døgnet, med mindre man har chartret hele skibet. Lokalernes størrelse varierer efter hvilket skib man sejler med. Nydelsesmidler afregnes efter forbrug.

Til toppen

Kan man veksle penge ombord?
Fremmed valuta kan veksles i begrænset omfang i receptionen ombord på skibet. Normalt bruges USD, EURO & Rubler. Ved Rubler kan der dog være veksel vanskeligheder. Disse arrangeres så normalt i forbindelse med udflugter, så det vil altid være muligt at få vekslet til lokal valuta.

Til toppen

Kan jeg låse mine værdigenstande i en værdiboks?
Der er normalt IKKE sikkerhedsbokse i alle kahytter. Det anbefales at have værdier på sig. Meget værdifulde smykker anbefales det at lade blive hjemme, da vi besejler fattige områder, selv om det er yderst sjældent ting "forsvinder". Det er normalt også muligt at få opbevaret værdier i skibets boks. Henvendelse i skibets reception.

Til toppen

Hvilke faciliteter er der i kahytten?

  • På de fleste skibe er minibar samtidigt et køleskab, dog med meget begrænset plads.
  • Forlænger ledninger o. lign udleveres kun i forbindelse med medicinske eller handikap udstyr.
  • Det samme gælder for adaptere. Adaptere kan dog købes, eller lånes i skibets reception
  • (Der er som udgangspunkt 220 el. 110 volt ombord).

 

Til toppen

Hvad med elektrisk udstyr og tøjvask?
Strømforsyningen ombord er 110/220 V, så du må selv medbringe evt. nødvendige adaptere.. Vask og rensning af tøj kan ske døgnet rundt, og du kan også få dit tøj strøget og presset. Priserne varierer alt efter hvilket tøj, du ønsker behandlet. Stewarden kan give nærmere oplysninger og priser.


Til toppen

Kan jeg skifte kahyt undervejs?
Efter påmønstring er det muligt at blive opgraderet i anden kahytstype, hvis der er plads i de ønskede kahytter. Dette betaler man naturligvis for. Check med skibets reception

Til toppen

Gæster
Det er ikke muligt at få gæster med ombord, eller tilladt at overdrage sit nøgle kort til tredje personer. Der hersker en streng sikkerhedskontrol, og ethvert forsøg på omgåelse af samme, vil få alvorlige konsekvenser. Man får gennemlyst sin håndbagage, og skal selv gå gennem en metaldetektor for at komme ombord. Dette er ikke til diskussion, og er til for alle passagerers skyld.

Til toppen

Hvornår kan jeg spise om bord?
Alle måltider ombord er inkluderet i prisen.  Der er faste spisetider i skibets restauranter, og man får normalt anvist et fast bord. Dette kan dog variere fra skib til skib. 5 Stjernede produkter kan være noget mere fleksible.

Ønsker man at skifte bord, kan der forespørges hos skibets besætning.

Til toppen

Hvilken dress-code er der ombord?
I hovedrestauranten afholdes der normalt 1 galla aftener på en ugetur. Det er ikke tilladt at møde i hovedrestauranten eller special restauranten i korte bukser, badetøj eller andet fritidstøj. Der opereres med 2 former for dress-codes; Casual, pænt tøj.

Casual: Polo shirts og bukser for mænd. Bukser og top eller bluse for kvinder. Eller ligende

Pænt tøj: Blazer eller jakkesæt for mænd. Kjoler/ nederdele eller buks, samt pænere skjorter eller bluser for kvinder.

Hvis du vil være mere fleksibel og uformel i tøjet, kan du få morgenmad, frokost og middag serveret andre steder. Læs dagsprogrammet om bord for at finde aktuelle tidspunkter og steder. Kontinental morgenmad serveres på forespørgsel i kahytten mellem kl. 07.30 og 10.00. Roomservice-menuen fås døgnet rundt. Gæster i suiter kan bede om en fuldstændig menu for hvert måltid til servering i suiten.

Til toppen

Er det muligt at bestille speciel mad og drikke?
Det er muligt at forespørge på specielle diæter, dog uden garanti for at dette kan efterleves. Som udgangspunkt skal der spørges min 6 uger i forvejen. Skal man have speciel diæt, må man antage hvis dette leveres, at være dybfrossen, for at blive tøet op lige inden servering.

Gratis drikkevarer er almindelig vand, limonade, ice-tea og vand. Disse serveres flere steder. Nogle rederier opererer med at alle drikkevare ligeledes er inkluderet.


Til toppen

Hvilke regler gælder der for rygning?
Alle vores skibe er stort set røgfrie, men der er specielle områder på skibet, hvor det er tilladt at ryge. Rygning er kun tilladt på de ydre dæk. Skibene & rederierne arbejder i øjeblikket på opstramning af rygeregler ombord, så en ajourføring må findes på rederiets hjemmeside i denne sammenhæng, eller ved kontakt til rejsekonsulenten.

Til toppen

Behøver jeg en rejseforsikring?
TEAM BENNS anbefaler stærkt, at alle gæster er tilstrækkeligt dækket af dine forsikringer. Syge-, rejse-, bagage-, ulykkes- og afbestillingsforsikring anbefales; disse kan købes gennem rejsebureauer og forsikringsselskaber.

Til toppen

Hvilke pas- og visumkrav gælder for min flodkrydstogtsferie?
Alle gæster skal have gyldigt pas, og du skal selv sikre dig, at dit pas er gyldigt i mindst 6 måneder efter, at rejsen er afsluttet. Alle gæster har selv ansvar for at medtage alle rejsedokumenter så som pas, visum o.l., der er påkrævet for at gå i land og ombord igen i alle rejsens anløbshavne.

Venligst tag kontakt med TEAM BENNS, dit rejsebureau, eller relevant offentlig myndighed for at få oplyst, hvilke dokumenter der kræves til lige netop dit flodkrydstogt. Gæster får ikke adgang til skibet uden nødvendige dokumenter, og der vil ikke blive udbetalt refusion til gæster, der ikke har de påkrævede dokumenter.

Skibet kan arrangere gruppe visa, hvis man benytter sig af en af skibets arrangerede ture. Ønsker man derimod på egen hånd at udforske disse steder, er man selv ansvarlig for sit visum. TEAM BENNS kan anvise steder, men bærer intet ansvar for gyldighed eller udformning af pågældende Visas.

Til toppen

Stilles der formelle krav til helbredstilstand?
Det anbefales, at du kontakter din praktiserende læge for at få råd og information om de seneste helbredskrav. Det gælder for alle rejsemål i denne brochure. Du er selv ansvarlig for, at alle evt. vaccinationspapirer er i orden ved afrejse.

Gæster, der har fødselstermin indenfor 3 måneder efter hjemkomst, kan desværre ikke deltage i TEAM BENNS flodflodkrydstogter. Er du mellem 24 og 27 uger gravid på afrejsedatoen, skal du fremlægge lægeerklæring på, at du er i form og i stand til at rejse. Lægeerklæringen skal sendes til os mindst 30 dage før afrejse. Efter uge 27 får du ikke rejse på flodkrydstogt.

Til toppen

Hvad sker der hvis jeg bliver syg om bord?
Alle vores skibe er fuldt bemandet med en uddannet læge og mindst én sygeplejerske. Du skal imidlertid selv betale for lægelige ydelser, og det anbefales derfor kraftigt at tegne syge-/rejseforsikring med tilstrækkelig dækning. Skibet sejler ikke længere end højst nødvendigt med syge eller behandlingskrævende patienter. Dette ud fra betragtningen af, at de er der i nødstilfælde, og kan derfor ikke bindes på almindelig behandling. Dette betyder, at man risikerer at blive sat af skibet, hvor end det måtte anløbe, da skibet ikke tager risikoen eller ansvaret for patienter og deres forløb længere end højst nødvendigt. Dette kan betyde, at man risikerer at blive indlagt på et hospital i Rusland eller andre eksotiske steder som Afrika, hvor man ikke efterlever den danske standard, eller kultur for den sags skyld.

Sundhedstjenesten ombord tilbyder gratis søsygetabletter ved behov.

Til toppen

Sikkerhed om bord Sikkerhed og tryghed om bord er alles ansvar. Opdager man tegn på ulovligheder eller utryg adfærd, bør man straks rapportere dette til skibets sikkerhedsansvarlige eller skibets ledelse. Dette kan gøres telefonisk eller ved henvendelse til en af skibets ansatte. Sikkerhedsprocedure gennemgås ude på dækket inden skibets afgang.

Til toppen

Kan jeg ændre navn på en booking?
Ja som regel kan dette lade sig gøre, hvis det sker 56 dage før afrejse. Det er dog ikke sikkert at flybilletten kan ændres, så man skal altid kontakte TEAM BENNS for rådgivning omkring samme. Rederier giver ingen ret til at ændre navne i bookinger, så dette sker udelukkende på deres velvilje. Der kan være et mindre gebyr for at ændre noget på bekræftede bookinger. Det kan ikke anbefales nok, at tegne afbestillings og sygesikring, da ingen er herrer over disse faktorer.

Til toppen

Kan man komme på en gruppe rejse?
Ønsker man at rejse i en gruppe, enten ens egen, eller sammen med andre, kontakt da venligst TEAM BENNS flodkrydstogts afdeling.

Til toppen

Til hvornår bør jeg bestille flyrejsen ud og hjem?
Hvis din flyrejse ikke arrangeres af TEAM BENNS eller en af vores danske rejsebureau partnere, skal du først og fremmest sørge for at bestille din flyrejse i god tid. Dernæst skal du sørge for, at der er tilpas mange timer mellem det tidspunkt, du ankommer med fly og skibet sejler (husk tid til transport) og fra det tidspunkt skibet ankommer og dit fly hjem afgår (husk tid til transport).

Hvis din flyrejse arrangeres af TEAM BENNS og du på grund af årsager skabt af TEAM BENNS ikke når dit fly, må du straks kontakt vores salgsafdeling på tlf. 0045 65 65 65 65. Alle ændringer af flybilletter skal ske i samarbejde med TEAM BENNS (billetter købt på egen hånd refunderes ikke).

Til toppen

Hvad skal jeg ordne den sidste aften på flodkrydstogtet?
Man kan pakke sine ting, på nær det man skal bruge om morgenen, samt den resterende del af natten. Når man har pakket det man ikke skal bruge, kan man sætte sin bagage uden for døren tidligt om morgenen. Så kommer besætningen og bærer den væk, så man kan hente den når man er gået i land, i princippet som ved ankomsten med et fly. Pak skrøbelige, vigtige og værdifulde ting i din håndbagage.

Alternativt kan man selv bære sin bagage om morgenen. Man skal dog huske på, at de fleste skal af skibet på dette tidspunkt, så der kan være kø ved udgangen, og man må måske bære bagagen ned af trapperne. Dette kan være langt hvis man eks bor på 3 dæk, og skal gå i land fra 1 dæk.

Til toppen

 

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.