1 times flyvning fra Bangkok finder man Chiang Mai, Thailand næststørste by med sine 200.000 indbyggere. Chiang Mai kaldes mere populært for Thailands kulturelle vugge. Alene Chiangs Mais størrelse indikerer at her er den diametrale modsætning til Bangkok, og man fornemmer straks at Chiang Mai er noget helt andet end Bangkok. Stille og rolig atmosfære, et betragteligt lavere tempo, højere til loftet, bedre luft og generelt en meget mere afslappet atmosfære.
Se / download NYT flash-katalog for rejser til Chiang Mai og andre eksotiske rejsemål
Få nyheder/tilbud på rejser til Chiang Mai og andre rejsemål - tilmeld dig nyhedsbrevet
Chiang Mai - Thailands kulturelle vugge
Chiang Mai er en gammel by med en stolt og flot historie. Grundlagt af kong Mengrai i år 1296 Chiang Mai den vigtigste by i den gamle Lanna Kongerige. Dermed blev byen centrum for en stor og vigtig kulturel udvikling hvilket i dag illustreres af de mange, mange templer der er i og omkring byen.
Chiang Mai er i dag vokset ud over de rammer som byen blev grundlagt under men den gamle muromkransede oprindelige bydel er stadig synlig og levende.
Chiang Mai - og kulturen
Der er rigtig mange gode grunde til at besøge Chiang Mai. De kulturelle og naturmæssige oplevelser er helt naturlig i højsædet her.
Den gamle bydel med de mange templer, hvor de fremmeste er Wat Phra Singh og Wat Chedi Luang er det naturlige midtpunkt i de kulturelle oplevelser, men blot det at gå rundt i den gamle bydel og nyde atmosfæren en en oplevelse i sig selv. Lige udenfor byen ligger nok det mest betydende tempel, Wat Doi Suthep som ligger på selv Suthep bjerget med udsigt over byen. Når vejret er til det er det en meget smuk oplevelse.
Chiang Mai - og shopping og dining
Udover de mange kulturelle oplevelser er Chiang Mail også kendt for sit livlige aftenliv der udspiller sig især i det kendte Natbasar område. Her kan købes alt muligt mellem himmel og jord og det er muligt at gøre mange gode handler her.
Der er ligeledes masser af gode og billige spisemuligheder i Natbasaren, eller alternativt ved de mangerestauranter langs Mae Ping Floden.
I Chiang Mai, lever turismen side om side med byens lokalkultur. På Wat Suan Dok templet inviterer munkene inden for til "munkesnak", og på San Kampeng gaden fremvises håndmalede paraplyer og håndværk, som de er blevet fremstillet i mange generationer.
Chiang Mai - og naturen
Mange kommer til Chiang Mai for at kunne bruge byen som udgangspunkt for de mange naturoplevelser der er i de omkringliggende bjerge. Trekkingture med overnatning hos de lokale bjergstammer og elefantridning er blandt de foretrukne aktiviteter. Men mulighederne er utallige og det er nemt at booke ture når først man er i byen.
Chiang Mai er et absolut must at besøge når man vil til Thailand, da det er så meget anderledes end det sydlige Thailand hvor strand og vand er i højsædet. Så den perfekte ferie i Thailand er en kombination af det nordlige Thailand (Chiang Mai / den gyldne trekant) med det sydlige Thailands uimodståelige strande og øer. På den måde får man det bedste at to verdener.
Chiang Mai - og vore hoteller:
Vi har valgt vore hoteller i Chiang Mai efter at der ikke skal være langt til herlighederne:
![]() |
Rachamankha (også kaldet templehotellet ligger i den gamle bydel klods op af det største tempel, Wat Phra Singh) |
![]() |
The Chedi (ligger direkte ved Mae Ping floden ganske nør Natbasaren) |