(+45) 65 65 65 60
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Rejser til Galapagos

Drømmerejse til paradis..

Galapagos - et sted man drømmer om...
Galapagosøerne er det sted i verden man drømmer om både før og efter rejsen. Oplevelsen er så fantastisk og sanselig, at den går ind under huden og bliver på nethinden for resten af livet. Det er et møde med den totalt uspolerede natur, et utal af spændende dyr enestående landskaber, strande og hav som til sammen er en naturoplevelse af så store dimensioner, at man giver helt slip og bare oplever og fascineres af dette gemte paradis.


Galapagos - 970 km ude i Stillehavet
Øgruppen ligger 970km ude i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst, og man kommer dertil med fly fra Ecuador. Op af det turkisblå hav dukker over 60 større og mindre øer, alle er af vulkansk oprindelse og hjem for mange eksotisk, bizarre og enestående dyr og planter. Her frygter dyrene ikke menneskerne, og de blå- og rød fodede suler, flotte fregat fugle, albatrosser, pelikaner, flamingoer, store gule land leguaner, hav leguaner, kæmpeskildpadder mm. byder velkommen i deres ubeskrivelige verden.

Galapagos landskabet
Landskabet varierer fra råt med store størknede lava sten, klipper, kratere og kæmpe kaktus til at fremstå som fugtigt og frodigt med små søer og grønt krat. Kysterne har de smukkeste blå laguner, man kan tænke sig med øde strande i hvide, røde, grønne og brune nuancer, som står i skarp kontrast til det turkisblå vand og de sorte lava sten. Vandet er rent og klart og perfekt til at snorkle og svømme med pingviner, sæler, søløver, havskildpadder, hajer og rokker. Både øerne og havet er National Park og under vandet gemmes en af verdens bedste dykkeroplevelser.

Sådan oplever du bedst Galapagos
Den bedste måde at opleve Galapagos på, er ombord på et mindre skib som er designet til at cruise mellem øerne, anke op tæt ved land og tilbyde et intimt møde med naturen.

Bådene i Galapagos fungerer både som transportmiddel og hjem under turen. De sejler hver dag til nye øer og i selskab af kvalificeret National Park guide besøges de spændende steder til fods ad et fastlagt stisystem. Det er ikke er mærkeligt at støde på en blåfodet sules rede midt på stien eller at skulle gå en bue uden om et par albatros i parringsdans eller en beskyttende søløvehun med unge.

Mellem de guidede tur er der tid til at nyde standende, snorkle og svømme ofte i selskab med legesyge søløver.

De længere strækninger fra ø til ø tilbagelægges om natten og under de korte trækninger i dagstimerne er bådende indrettet med store soldæk til at slappe af, nyde livet og holde udkig efter delfiner, kæmpe rokker og hvaler. Det er også her dagen aktiviteter ender ved at se solen synke i havet.



Klik for stort kort over Galapagos øerne


Vores Cruises på Galapagos
Vi har udvalgt nogle af de bedste både i Galapagos som spænder fra større skibe med alle faciliteter og komfort, over første klasses yachter til romantiske sejlskibe og små moderne katamaraner med dykkerfaciliteter.

Fælles for dem er, at de tilbyder en god personlig service, dygtige guider, organisation og ikke mindst garanterer en verdensklasseoplevelse for alle sanser. Det er bare at gå ombord, opleve og nyde det.

Turene strækker sig over 4, 5 eller 8 dage og det anbefales at afsluttet med nogle dages total afslapning på et af Galapagos øernes små hoteller som f.eks. det unikke Royal Palm Resort beliggende i højlandet af Santa Cruz øen eller et program på fastlandet til et autentisk spa hideaway.

eksotiske rejser aktuelle tilbud

Kort over Galapagos

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.