Praslin - attraktioner og aktiviteter
Praslins strande er fantastiske og på alle måder en fryd for øjet og sjælen. Udover at nyde øens strande er der mulighed for at opleve unikke og eventyrlige attraktioner og aktiviteter. Se nedenfor for en varieret oversigt:
ATTRAKTIONER PÅ PRASLIN, SEYCHELLERNE
Fabrikken med sorte perler og muslinger - Black Peark LDT
På fabrikken er der både et område med kæmpemuslinger, et område med perler og en perlebutik, hvor man kan anskaffe sig fantastiske smykker og andre kreationer lavet af lokalt kultiverede perler fra Seychellerne. I området med muslingerne møder man over 40.000 muslinger, og man kan lære om, hvordan de fodres og om deres reproduktion. Området med perler er den eneste af sin slags i området omkring det Indiske Ocean.
Kunstgalleri på Volbert stranden
Dette galleri rummer en smuk og lokal tilgængelig samling af malerier, skulpturer og håndværk. Lokale kunstnere udstiller også i galleriet, og der er også en stor variation af håndværk, smykker og andre håndlavede artefakter til salg.
Adresse: Anse Volbert, Praslin
Valleé de Mai – fredet af UNESCO
Dette sted er så fantastisk smukt, at det adskillige gange er blevet beskrevet som Edens Have. Den fantastiske skov er så enestående at den dels er blevet udnævnt af UNESCO som et af verdens fredede steder og dels er blandt verdens mest fantastiske botaniske vidundere. Området rummer bl.a. specielle palmesorter, lokale træer og den livstruede sorte papagøje.
Adresse: Seychelles Islands Foundation (SIF), La Ciutat Building, Mont Fleuri – hjemmeside :
www.sif.sc
AKTIVITETER PÅ PRASLIN, SEYCHELLERNE
TIL LANDS
Vandring
Der er mange muligheder for vandreture på forskellige niveauer på Praslin. Her er nævnt nogle af mulighederne og sværhedsgraderne:
- Fond Ferdinand - middel
- Glacis Noire – middel
- Valleé de Mai - nem
Lémuria Resort Golf Course – en af de smukkeste golfbaner i verden
Hvis golf var musik ville Lémuria være en symfoni med 18 satser. På Lémuria golfbane vil man opleve en golfbane som få andre steder i verden – både hvad angår beliggenhed og udfordringer.
Banen har 18 huller, og områdets 5556m2 er designet af den berømte artitekt Rodney Wright.
Adresse: Anse Kerlan, Praslin
Dykning
Seychellernes beliggenhed tæt på ækvator medfører at omgivelserne og temperaturen giver mulighed for dykning året rundt. Dog siges det, at perioderne fra april til maj og fra oktober til november er de allerbedste perioder at dykke i, da vandet har en temperatur på ca. 29 grader, og der en sigtbarhed på op til 30 meter.
Dybtvandsfiskeri
Der er uendelige muligheder for at fiske på Praslin – og der er desuden chancer for at fange store og sjældne fiskearter.
Sejlture
Der er mange muligheder for spændende og smukke sejlture rundt om Praslin.
STRANDE PÅ PRASLIN, SEYCHELLERNE – et udvalg af øens mange fantastiske og smukke strande
Anse Lazio – Praslins smukkeste og mest berømte strand
Whau – man kan ikke tro sine egen øjne, når man ser Anse Lazio. Stranden er Praslins mest berømte strand pga. de fantastiske omgivelser med smukke klipper, det hvide strandsand og det klare og turkisblå hav. Stranden inkluderes ofte i verdens top 10 over strande og det både muligt at svømme, snorkle og spise på de nærliggende restauranter ‘The Bon Bon Plume’ og ‘Le Chavalier’.
Anse Volbert
På denne smukke strand er der mange hoteller og gæstehuse, men trods dette er stranden sjældent fyldt. Stranden er utrolig smuk med det hvide sand og det krystalklare vand, og forskellige aktiviteter i vandet er en mulighed her. Længere ude i bugten – omkring Chauve Souris og St. Pierre øerne – er det perfekt at snorkle.
Anse Kerlan og Petit Anse Kerlan
Disse to strande er en del af Lémuria Resortet. Begge strande er malerisk smukke med de omkringliggende klipper og træer og den lækre strandbred og havet. Svømning og især snorkling er helt fantastisk, dog kan der på nogle tidspunkter af året være stærke strømme i havet, hvilket hotellet vil informere om.
For yderligere information om Praslin på Seychellerne se: http://www.seychelles.travel/en/home/index.php