Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Attraktioner på Mauritius

Mauritius er andet og mere end en romantisk bade-ø i det Indiske Ocean. Den knap 3000 km2 store ø byder på et landskab, som er kuperet og bjergrigt med en helt fantastisk farvepragt. Udover øens fantastiske strande, byder Mauritius på smukke naturreservater, vandfald, spændende byer m.m. Herunder kan man få et indblik i nogle af øens attraktioner.

 

Mahebourg

Mahebourg er en af Mauritius’ primære fiskelandsbyer og ligger i den fantastiske Grand Port Bay. Udover den dejlige atmosfære i byen, finder man Martello tårnene, som er milepæle i øens historie. Tårnene symboliserer slutningen på slaveriet og begyndelsen på den indianske immigration.

 

Chamarel

Chamarel er et bølgende landskab, hvor landjorden naturligt har forskellige og kontrastende farver. De forskellige nuancer af blå, rød, gul og grøn er resultatet af vulkanaskens erosion mange, mange år tilbage. Ved siden af Chamarel ligger der smukke vandfald, og området er på mange måder et unikt og skønt sted.

 

L’Aventure du Sucre

Besøg et interaktivt og moderne museum og en udstilling, som ligger i en gammel og autentisk sukkermølle. Her kan man opleve Mauritius’ fascinerende sukkerrørshistorie på udstillingens mere end 5000 m2. Sukkermøllen blev grundlagt i 1797 og producerede indtil 1999. Mange af de tidligere medarbejdere er nu ansat til at fortælle om sukkermøllens historie og de forskellige arbejdsprocedurerne, der har været. Der er også en butik med souvenir og lokal rum; og ikke mindst kan man opleve en lækker restaurant, hvor man kan nyde autentisk mauritisk mad.

 

Flacq marked

Flacq er den vigtigste landsby på Mauritius og mødested for øens østlige indbyggere. Landsbyen er kendt for sit farverige udendørs marked, der er en oplevelse værd for øjet, for oplevelsen og for den shoppe-lystne, da man kan købe mange specielle ting.

 

The Triolet Shivala

Triolet – den længste landsby på Mauritius – giver mulighed for et besøg i Mauritius’ største Hindutempel. Templet blev bygget i 1819 til ære for guderne Shiva, Krishna, Vishnu, Muruga, Brahma og Ganesha.

 

Tamarin vandfaldene

De syv smukke vandfald er lidt komplicerede at nå til, men endemålet er helt sikkert besværet værd. For det første er vandfaldene en fryd for øjet, og for det andet kan man nyde et fantastisk køligt bad i de smukke omgivelser. Det er kun muligt at komme til vandfaldene ved at vandre gennem Tamarin Falls Reservoir, og man skal være klar på at skulle på en lille opdagelse. Det kan anbefales at booke en lokal guide.

 

For yderligere information om attraktioner se: http://www.mauritius.net/index.php

Film fra Mauritius

Se film i vores galleri.

Kort over Mauritius

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.