Bestil tilbud på rejser til Penang
Se / download NYT flash-katalog om rejser til Penang og andre eksotiske rejsemål
Få nyheder/tilbud om rejser til Penang og andre rejsemål - tilmeld dig nyhedsbrevet
Penang og historien
Penang kaldes ofte for Orientens perle og har op gennem historien været en ø af stor handels- og økonomisk betydning. I dag er øens betydning mest i turistmæssig henseende.
Penang går for at være en af de mest idylliske og romantiske øer i Asien. Flotte strande på nordsiden af øen, Georgetown med sine historiske mindesmærker og Penang Hill midt på øen er med til at gøre Penang til et dejligt rejsemål, gerne i forbindelse med et ophold på Langkawi.
Penang er en charmerende fusion af Fjernøsten og den vestlige verden. Et på mange måder moderne vestligt samfund men med den østerlandske charme lurende allevegne, bedst illustreret ved de smukke gamle, velbevarede bygninger inde i den gamle del af Georgetown, øen største by.
Penang og shopping
Penang er kendt for at være en shoppers paradise og alt kan købes her men de bedste køb fås indenfor elektronik, kameraer, tøj, batik og aktikviteter. "Food lovers" går heller ikke forgæves her. De mange års indflydelse fra mange hjørner af kloden har skabt en spændende køkken som går for at være noget af det bedste Malaysia kan opbyde. Øen har generelt en fin infrastruktur som gør at man let kommer rundt på øen.
Penang - og "What to see and do"
Der er masser at se på Penang. Her skal nævnes nogle at de vigtigste seværdigheder:
Khoo Kongsi
Khoo Kongsi er et afde største og flotteste templer på Penang. Et absolut must når man er på øen.
Kek Lok Si Temple
Kek Lok Si templet er ligeledes et must at se. Regnes for et af de største buddhistiske tempelkomplekser i hele Sydøstasien. Ligger inde på øen på en bakketop. Templets store attraktion er den smukke "Pagoda of The Ten Thousand Buddhas" som blander kinesisk, burmesisk og thailandsk arkitektur.
Snake Temple
Dette temple er bygget i 1850 og tilegnet guden Chor Soo Kong. Templet er fyldt med grubehugorme der siges at vogte på guddommen.
Cheong Fatt Tze
Velbevaret kinesisk mansion I arkitektur fra det 18. og 19. århundrede. Dette statelige mansion indeholder smukke soveværelser, biblioteker, gårde og haver og rummer en meget sjælden porcelænskollektion, sjældne skultpturer, broderier og aktikviteter.
Fort Cornwallis
Det gamle fort bygget på stedet hvor Sir Francis Light gik I land I 1786. Oprindeligt bygget i træ men ombygget i beton i 1808-1810 huser fortet gamle kanoner, et galleri med historie, café mv.
Kapitan Keling Mosque
Bygget i begyndelsen af det 19. århundrede er denne moskés okkerfarvede facede og dôme-formede minaret tydelige tegn på den maurisk islamiske indflydelse. Opkaldt efter den indiske købmand Kapitan Keling Caudeer Mohudeen.
Acheen Street Malay Mosque
Bygget i 1820 udmærker denne moské også kendt som Masjid Melayu, sig ved sin otte-kantede minaret og sin mauriske arkade.
Chinatown
Chinatown i Penang er meget stor og velbevaret. Rummer utallige velbavarede klan-huse, butikker og templer. Området giver et fascinerende indblik i livsstilen for de første indvandrere fra Kina i 1800-tallet.
Little India
Denne lidt ejendommelige bydel kan dateres over 200 år tilbage og rummer bl.a det gamle Sri
Mahamariamman Temple.
St. George`s Church
Et af de ældste landemærker i Georgetown og opkaldt efter en engelsk helgen.
Wat Chaiya Mangkalaram
Et unikt Buddhist temple med en blanding af arkitektur fra Thailand, Burma og Kina. Templet rummer en 33 m. lang guldbelagt, liggende Buddha, som siges at være en af de største i verden.
Penang Hill
Penang Hill er Malaysias første "Hill Station" og ligger således 830 moh. Nyd turen op til stationen enten ved at vandre derop eller tage den særegne togbane, der har været i brug siden 1922. En sjov oplevelse og samtidig med et smukt view udover øen. En sidegevinst er det dejligt kølige klima på toppen.
Gurney Drive
Denne kystvej er berømt for sine Hawker Foodstalls og restauranter der byder på lækre specialiteter fra Penang som f.eks. Asam Laksa, Hokkien Mee, Chee Cheong Fun, Pasembor, Rojak.
Penang - og transport
Taxi
Taxierne på Penang kører ikke efter taxameter, men faste priser. Derfor skal man altid huske at aftale prisen først. Hvis man er flere, kan det være en god ide at hyre en chauffør til at køre til de kendteste seværdigheder på øen.
Alternativ transport
Trishaws finder man i Geogetown, og de er et godt alternativ til at gå rundt i byen.
Færger til og fra øen afgår fra Georgetown. Man kan dog også køre over broen til Perai. Man kan også sejle til Sumatra i Indonesien fra Penang.
Der er busser på øen og langtursbusser til fastlandet, der afgår fra Georgetown.
Man kan leje motorcykler på øen.
Penang - og vore hoteller:
Læs mere om andre muligheder for rejser til Malaysia: Rejser til Kuala Lumpur, rejser til Langkawi, rejser til Pangkor Laut, rejser til Redang, rejser til Tioman
| Fredag d. 29/8-2008 - Kilde: DMI | |
|
|
Skyet vejr med meget regn.
Temperatur: 25 °C / 27 °C
|
