Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.
Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Rejser til Panglao, Bohol i Fillippinerne

Bohol er Filippinernes 10. største ø og der er ialt 72 øer som er knyttet til Bohol-provinsen. Men det er dog ikke Bohol man reelt tænker på når man siger Bohol, men mere den lille ø Panglao, som ligger som et appendix til Bohol, som er der hvor turisterne og de mange dejlige strande, der kendetegner Panglao, kommer.

 

 

Turismen er først relativt sent kommet til Bohol-området og en af de største attraktioner går for at være Chocolate Hills, men for de fleste er det nok de pragtfulde strande på Panglao og de fantastiske koralrev, som ligger i forbindelse med mange af de små øer ud for Bohol og Panglao, der danner billeder på nethinden.

 

Historisk set er året 1563 skelsættende idet den spanske kolonisator Legaspi indgik en pagt med den lokal høvding Sikatuna, hvorefter den første kristne kirke blev opført. Reminiscenser heraf kan stadig ses. Pagtenvarede indtil 1744 hvor de lokale indbyggere gjorde oprør mod munkene og oprettede en uafhængig regering i bjergene, som først blev nedkæmpet 85 år senere. Spanierne har historisk set ikke været så dominerende i dette område hvorfor afstanden mellem rig og fattig ikke er så udtalt på Bohol som i andre steder af Filippinerne.

 

Bohol er den største producent af kokosnødder i Filippinerne og fiskeri og turisme er andre betydende industrier i området.

 

Panglao

De fineste strande ligger på Panglao, og de bedste af dem ligger på den sydlige del af øen med den dejlige Alona Beach som toppen af toppen.

 

Her finder man også de bedste hoteller. TEAM BENNS tilbyder det pragtfulde Alona Palm Beach. Læs mere om vores hotel Alona Palm Beach Resort

 

Selv om dykning er en meget yndet aktivitet på Panglao, er det også et herligt sted blot at slappe af og bade og dase. Ud for kysten ved Alona Palm ligger der et rigtigt godt koralrev, hvor man kan snorkle og se masser af farvestrålende fisk.

 

Der er masser af muligheder for at se delfiner og hvaler i havet ud for Panglao. Delfiner kan man se hele året men hvaler ser man oftest i perioden fra marts til juni.

 

Dykning

Området er berømt for sine dykker-muligheder og et af de allerbedste steder er ved Balicasag Island. En lille ø 10 km sydvest for Panglao der betragtes som et af de bedste steder både at snorkle og dykke i Visayas. Her vil du kunne se viftekoraller, udstrakte bordkoraller og klumper af sorte koraller.

 

Bohols attraktioner:

  • Chocolate Hills
  • Baclayon Church
  • Loboc River
  • Rajah Sikatuna National Park
  • Mag-aso Falls

 

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.