(+45) 65 65 65 60
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Rejser til de Nordlige Andesbjerge, Ecuador

Den nordlige del af Andesbjergene er et af de smukkeste områder i det ecuadorianske højland. Det fantastisk landskab er utroligt afvekslende med høje bjerge, vulkaner, dybe kløfter, opdyrkede dale med majs og kartofler, bjergsøer, store sletter, tågeskov, mange små landsbyer, haciendaer og autentiske markeder.


Imbabura provinsen er et af de mest besøgte områder, da der hver lørdag afholdes et af Sydamerikans flotteste markeder i byen Otavalo. Byen konverteres til en stor markedsplads, og aktiviteterne begynder i de tidlige morgentimer med salg og bytte af køer, grise,  marsvin og lamaer. Herefter står den på salg af fantastiske tekstiler, smykker, hatte, malerier, strikkede trøjer, keramik, kurve, smykker mm - alt håndlavet i de små landsbyer rundt om Otavalo. Det hele mikses med de lokales marked med alle slags grøntsager, frugt, kød, krydderier, husgeråd, tøj, sko  .... ja,  stort set alt, hvad man kan forestille sig !  Tag dig god tid til at udforske markedet, se de smukke indianere i de flotte traditionelle klædedragter, hør dem tale det ældgamle sprog quechua - og selvfølgelig handle  og prutte om prisen på de flotte varer.

Men området har meget andet at tilbyde, og vi kan varmt anbefale at afsætte nogle dage i denne del af landet.
Du kan bo på  flere idylliske historiske haciendaer, som nu er lavet om til komfortable hoteller. Haciendaerne emmer af historie og ligger naturskønt midt i Andesbjergene. Kombiner afslapning i de flotte gamle  haver  med dagsture rundt i området. Det er oplagt at tage på vandreture ud i bjergene, hvor du kan besøge små typiske indianerlandsbyer, få en ide om de lokales levemåde, se dem arbejde deres jorde og vogte kvæg. Det er også muligt at tage ture ud i bjergene på hesteryg eller på mountain bike.

Af de mange seværdigheder i det nordlige Ecuador kan vi fremæve  Otavalo Indianernes hellige vandfald i Peguche, de små landsbyer med arbejdende værksteder, Cuicocha kratersøen, San Pablo lagunen, Ibarra, pyramideruinerne i Cochasqui, rosenplantager, Chotadalen, Ækvatormonumentet i Cayambe, Lita, El Angel  og naturreservatet Cotacachi-Cayapas.

For at få så meget ud af besøget til det nordlige Ecuador anbefaler vi at sammensætte en pakke med egen guide og  transport samt overnatninger. Sammen med guiden planlægger I de daglige aktiviteterne og udforsker området. Vi samarbejder med lokalkendte guider, som giver jer muligheden for at opleve unikke steder og den lokale kultur på nærmeste hånd.

Kontakt os for yderligere information.

eksotiske rejser aktuelle tilbud

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.