St. Lucia er et ekstraordinært sted. En tropeø, som ingen anden og af en helt anden verden! St. Lucia er Jeres caribiske drøm... Øen er præget af en uspoleret naturskønhed kombineret med ægte caribisk charme.
Over jorden tårner de majestætiske Pitons op og fremstår som øens klare landemærker. Ud over de eksotiske sandstrande, byder St. Lucia på mange eventyrlige oplevelser, som man enten kan udforske på egen hånd eller på guidet tur.
Tager man fx på opdagelse langs kysten, findes små laguner med tilhørende strande. Her vil det være oplagt at snorkle eller dykke, da havet er fuldt med et spændende og farverigt liv samt uberørte koralrev. Hele øen er præget af hygge og afslapning med en meget autentisk stemning – og oplevelserne kan man ikke få nok af.
St. Lucia - fauna og flora i verdensklasse
Så langt øjet rækker fra tvillingebjergene The Pitons, kan man se den grønne frodige regnskov blandet med farverig flora. Yderligere er den omkranset af indbydende sandstrande hvor det turkisblå hav stråler i baggrund. Små, pittoreske og farvestrålende landsbyer langs kysten vidner om det kulturelle mix, som har opbygget øen gennem århundreder. Det er en helt usædvanligt oplevelse der venter på St. Lucia - og en gæstfrihed ud over det sædvanlige.
Hos TEAM BENNS tilbyder vi det ultimative luksus og ugenerthed på Anse Chastenet, mens man på dejlige Gateway Villas, kan kombinere privatlivets fred med høj personlig service. Uanset hvad man vælger, så er man sikker på en enestående oplevelse i et ægte caribisk paradis.
>> St. Lucia - og vores hoteller
Eksotisk Bryllup
Drømmen om et eksotisk bryllup er ikke bare en drøm – den kan blive til virkelighed. St. Lucia vil være en oplagt drømme ø for det ultimative bryllup. Her vil I blive gift under varme himmelstrøg, omringet af en frodig og farvestrålende natur. De vidunderlige sandstrande og det azurblå vand vil være med til, at danne rammerne omkring det perfekte bryllup på en eksotisk ø. Læs mere om bryllupsrejser her
>> Læs om attraktioner på St. Lucia
>> Læs om aktiviteter på St. Lucia
>> Læs rejseberetning fra Anja
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for St. Lucia. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Brug musen til flytte kortet og til at zoome ind og ud. Klik på nålene for at finde ynderligere information.
St. Lucia er en fantastisk spændende ø, som man slet ikke kan lade være med at gå på opdagelse i. Under en ferie på St. Lucia skal man opleve de mange blå lagunerm små hyggelige fisker byer, spise ved Rodney Bay, udforske regnskoven, bjergene - jo og selvfølgelig besøge St. Lucias drive-in vulkan.
Øen er indbegerebet af caribisk charme og storslåede naturoplevelser. Det er en oplagt destination til at leje bil og nyde godt af friheden til at køre hvor I vil, når I vil. Pga. det kuperede terræn er det bedste transportmiddel en jeep, som også giver muligeheden for at tage på det store eventyr ad de små veje ind gennem den tropiske regnskov.
| Sæson 1: | 14. december 2009 - 15 april 2010 / 1 juli 2010 - 19. august 2010 / 17. november 2010 - 14. december 2010 | ||||||
| Gruppe | Biltype | 3 døgn | 4 døgn | 5 døgn | 6 døgn | 7 døgn | Ekstra døgn |
| E | Nissan Almera | 1795 | 2395 | 2990 | 3590 | 3740 | 520 |
| J | Diahatsu Terios | 2200 | 2930 | 3665 | 4395 | 4565 | 635 |
| N | Suzuki Grand Vitara | 2950 | 3925 | 4905 | 5890 | 6055 | 850 |
| O | Mitsubishi Pajero | 2640 | 3525 | 4400 | 5285 | 5450 | 760 |
| N | Suzuki APV Minivan | 2520 | 3360 | 4200 | 5040 | 5210 | 725 |
| Sæson 2: | 15. april 2010 - 30. juni 2010 | ||||||
| Gruppe | Biltype | 3 døgn | 4 døgn | 5 døgn | 6 døgn | 7 døgn | Ekstra døgn |
| E | Nissan Almera | 1635 | 2180 | 2725 | 3265 | 3415 | 470 |
| J | Diahatsu Terios | 2020 | 2690 | 3360 | 4035 | 4200 | 580 |
| N | Suzuki Grand Vitara | 2910 | 3820 | 4775 | 5725 | 5895 | 820 |
| O | Mitsubishi Pajero | 2560 | 3415 | 4270 | 5120 | 5290 | 735 |
| N | Suzuki APV Minivan | 2300 | 3065 | 3830 | 4600 | 4765 | 660 |
| Sæson 3: | 20. august 2010 - 16. november 2010 | ||||||
| Gruppe | Biltype | 3 døgn | 4 døgn | 5 døgn | 6 døgn | 7 døgn | Ekstra døgn |
| E | Nissan Almera | 1535 | 2045 | 2555 | 3065 | 3215 | 445 |
| J | Diahatsu Terios | 1875 | 2500 | 3125 | 3750 | 3920 | 540 |
| N | Suzuki Grand Vitara | 2805 | 3740 | 4670 | 5605 | 5775 | 810 |
| O | Mitsubishi Pajero | 2480 | 3310 | 4135 | 4960 | 5130 | 715 |
| N | Suzuki APV Minivan | 2080 | 2770 | 3460 | 4155 | 4320 | 600 |
| Føreren skal være min 25 år | |||||||
| Lejen inkluderer fri kilometer, forsikringer CDW / LDW, lokale skatter og 1 fører | |||||||
| Ekstra: | |||||||
| Lokal køretilladelse såfremst man ikke har Internationalt kørekort (udstedes ved afhentning - koster ca. USD 21 per fører) | |||||||
| Forsikring PAI (egnes ved afhentning) | |||||||
| Ekstra fører USD | |||||||
| Optankning ved aflevering | |||||||
Størrelse
616 km2
Antal indbyggere
152.000
Religion
Romersk katolsk
Sprog
Engelsk
Vaccinationer
Det vil anbefales at blive vaccineret, for at forebygge evt. sygdom som følge af de fremmedartede bakterier og levevilkår. Tjek vaccination.dk eller rejsedokter.dk for yderligere information eller kontakt din læge.
Valuta
East Caribbean dollar. Tjek. valutakurser.dk for opdatering af kurs.
Visum
Som udgangspunkt er St. Lucia visumfrit for danske statsborger i op til 6 måneder. Passet skal være gyldigt under opholdet og 6 måneder efter forventet hjemkomst. Børn skal som hovedregel have deres eget pas. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat.
Det anbefales at undersøge evt. ændringer i visumregler ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske Udenrigsministerium um.dk
Tidsforskel
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 06.00 på St. Lucia
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 07.00 på St. Lucia.
Drikkevand
Drikkevandet på St. Lucia regnes for at være utroligt rent. Det er derfor ikke noget problem at drikke vandet.
Elektriske stik
På St. Lucia benytter man 240 V 50 Hz. Se evt. opdatering på kropla.com
Transport på destinationen
St. Lucia har et udmærket bussystem, hvor man kan komme rundt over det meste af øen. Bustransporten er også det billigste transportmiddel. Der er også mulighed for at leje bil, og også taxier er også et godt alternativ. Priserne på en tur er bestemt at staten, men det er alligevel en god ide at aftale prisen med chaufføren inden turen påbegyndes.
Bådtransport
Der er mange muligheder for at komme en tur på havet. Der er både cruise-skibe og mindre både til hal- og heldagsture. Fx kan man sejle til Martinque, hvor man kan opleve en lille bid af Frankrig midt i det Caribiske ø-hav.
St. Lucia lever op til den caribiske drøm, da øen er rig på uspoleret natur samt muliggør forskellige og spændende aktiviteter. Herunder er det et varieret udvalg af anbefalelsesværdige aktiviteter og strande.
TIL LANDS
Soufriere vulkanen – the Sulphur Springs
Den nu passive vulkan er lavet til verdens eneste ’drive-in’ vulkan, hvor man i vulkanen kan opleve fascinerende læring om geologi i Caribien.
Skildpadde-besøg
Besøg i kaktus-dalen
Regnskoven
TIL VANDS
Windsurfing – både for øvede og for begyndere
Diamond vandfaldene
STRANDE
Alle St. Lucias strande – også dem der ligger ved de store ressorts – er åbne for offentligheden. Strandene på øens vestkyst møder det turkisblå caribiske hav og er perfekte for dem, som ønsker at sole sig og prøve forskellige former for vandsport. På øens østkyst møder strandene det vildere atlantiske hav, som gør strandene oplagte for surf, ridning og besøg i jeep. Strandene på østkysten er meget smukke, men de er ikke egnede til svømning.
Reduit strand
Jalousie strand
Pigeon ø national park
For yderligere information om aktiviteter på St. Lucia se: www.stlucia.org/
På St. Lucia venter smukke strande, fantastisk natur og unikke og storslåede attraktioner. Nedenfor er der et varieret overblik over nogle af øens fantastiske attraktioner:
Castries
Soufriere – den gamle hovedstad
Morne Fortune – heldets bjerg (The Hill of Good Luck)
Anse-le-Ray og Canaries
Gros Islet
Marigot Bay
Pitonerne
St. Lucia har mange ’naturattraktioner’ – se under aktiviteter for en beskrivelse af disse.
For yderligere information om St. Lucia se: www.stlucia.org/
|
Anja har arbejdet hos TEAM BENNS siden maj 2006. Anja har stor rejseerfaring og viden, specielt fra Latinamerika. Arbejdet indenfor rejsebranchen er ikke ukendt for hende, da hun har boet 11 år i Sydamerika og arbejdet som rejsearrangør i Ecuador. Hun har været flere steder i Mellemamerika og i november 2006 besøgte hun den Caribiske ø St. Lucia. Anja fortæller her om sit møde med det lille caribiske paradis.
Anja er pt. på barsel |
![]() |
Uspoleret Bounty ø
St. Lucia er en stor frodig tropeø med en ufattelig varieret natur og deraf store oplevelser Jeg har besøgt andre øer i Caribien, og jeg må sige, at St. Lucia var en overraskende lille perle med alt, hvad man forbinder med ordet "eksotisk". Her er skønne strande dejligt badevand, førsteklasses resorts, men samtidig emmer der en latinamerikansk/caribisk ånd over stedet med markedspladser, små butikker, gadeboder mm. Det er et autentiske lille land hvor stemningen frem for alt er afslappet, charmerende og de lokale er meget imødekommende og smilende.
Opdagelses ø
Kysten er fyldt med små bugter med skønne strande og derefter rejser øen sig i et væld af mange små og store bakker som går over i bjerge, der danner højderyggen på øen svøbt i et tykt frodigt grønt dække af tropiske planter og træer. Overalt er der frodigt og naturen viser sig fra sin uspolerede side. St. Lucia er stedet for strandferie, men er man derudover naturelskere og eventyrlystne, så er denne ø et "must". Her kan man kombinere nogle af de bedste strande, cruises og vandsportsaktiviteter med spændende eventyr i det tropiske landskab med mountainbiking, ture på hesteryg, canopy, trekking i junglen, bade i vandfald mm.
En af de ture jeg klart vil anbefale, er en kombinationstur, hvor man sejler med katamaran ned langs vestkysten, snorkler og derefter ligger til land og fortsætter turen med jeep op til et åbent vulkan krater over byen Soufrier. Det er en meget smuk tur, hvor man får noget af det bedste af St. Lucia på en dag. På hele turen har man også udsigt til The Pitons, som er 2 høje spidse bjerge, som er St. Lucias varetegn.
Har man lyst til at komme til The Pitons kan man også komme det. Rundt om The Pitons er der, så langt øjet rækker, grøn frodig regnskov, jungleagtige dale blandet med farverig flora. Det er helt fantastisk. Man føler nærmest, at man er til stede i et magisk eventyrland. Det er også muligt at bestige de to bjerge.
St. Lucia er også et oplagt sted for både at snorkle og dykke. Livet under vandet er smukt og fyldt med masser af farver.
Jeg vil helt klart råde til ikke kun at begrænser sin ferie til strand og resorts, men også udforske øen lidt på egen hånd. En god måde er med lokal taxi eller endnu bedre ved at leje en bil og selv opleve kulturen, møde de lokale og opdage, at turismen ikke har spoleret øen og den blomstrende caribiske kultur.
Afslappende atmosfære
Hele øen er meget afslappende og hyggelig. Kulturen kan virkelig mærkes og atmosfæren er meget autentisk og caribisk.
Øen er fyldt med pittoreske og farvestrålende små fiskelejre og landsbyer, som ligger som snore på en perle langs kysten. Landsbyerne vidner om kulturelle mix, og meget karakteristiske caribiske typer. De lokale bor i typiske gamle caribiske træhuse malet i livlige farver. Langs vejene møder man også lokale som sælger grønsager fra små primitive boder.
Castries er øens hovedstad, men minder mest af alt om en idyllisk latinamerikansk havneby med total provinsstemning og pragtfuld beliggenhed i en bugt omgivet af grønne bjerge. Havnen er centrum og der er tit mindre krydstogtskibe. I Castries er de fleste bygninger på få etager med undtagelse af højhusene ved havnefronten, som huser flere ministerier. De øvrige bygninger er mindre og meget farverige. De titter frem på skråningerne midt i den grønne vegetation.
15 min nord for Catries ligger den smukke bugt Rodney Bay, som også er havnen for alle luksus yachts. I dette områder er der mange hoteller, barer og diskoteker, og det er her både de lokale og turister fester igennem. Sammenhængende med Rodney Bay ligger Gros Islet som hver fredag har en stor gadefest med maser af madboder, drikkevarer, musik og dansk.
Et tilsvarende arrangement finder sted i Anse La Raye hver fredag, og har man muligheden, bør man deltage. Anse La Raya er en lille hyggelig fiskerby og her tilbereder de lokale lækker seafood, og der er ligeledes fest i gaderne
Soufrier er øens anden største by og har navnet efter den åbne vulkan lige over byen. Man kan køre direkte op til vulkankrateret som lækker gasser i en lind strøm. Ved Soufrier er der direkte udsigt til St. Lucias varetegn og stolthed: The Pitons.
Sanselige oplevelser
En del af oplevelserne på St. Lucia, er indkvarteringen. Vi har 5 indkvarteringsmuligheder med hver deres særpræg, og her venter der store sanselige oplevelser. Standarden er høj på dem alle, og der er noget for enhver.
Mit eget favorithotel er Anse Chastenet, som har en fantastisk beliggenhed og et enestående koncept og udsmykning, som følger landets caribiske ånd. Her er stemningen er romantisk og intim og det er det rette valg, hvis man virkelig ønsker ro og kontakt med naturen. Hermed mener jeg TOTAL ro. Der er nemlig hverken tv eller telefon, til at forstyrre den ro eller inspiration som præger stedet.
Arkitekturen er et billede af St. Lucia: Autentisk, eksotisk og farvestrålende. Den primære dekoration er St. Lucias landskab, for alle de store værelser er åbne direkte ud til naturen - der mangles simpelthen en væg i alle værelser, så man bor stort set i det fri. Værelserne er smukt indrettede med original kunst, håndlavede rustikke møbler og karakteristiske farvestrålende tekstiler.
Alle værelser har en smuk beliggenhed, enten på bjergskråningen eller direkte på stranden. Spa afdelingen har meget dygtige behandlere og her kan man finde den indre ro, og nyde de smukke omgivelser ved hotellets blå lagune omgivet af stejle grønne bjergskråninger.
På St. Lucia har vi også de berømte Sandals Resorts - kun for par ! Sandals Halcyon er det ultimative romantiske Sandals Beach Resort, perfekt til bryllupsrejsende ! Resortet består a lave bygninger omgivet af en blomstrende tropisk have og lige ud til den hvide sandstrand.
Hotellet har opdelt området, så man altid kan finde et uforstyrret hjørne med hængekøje eller udendørs jacuzzi. Hotellet er et All Inclusive Resort - og det er til fulde med flere restauranter, barer og mange aktiviteter - der mangler intet. Det er muligt at få en massage i et af de udendørs pavillioner, tilsat et ægte caribisk touch.
Windjammer Resortet ligger som et panoramisk postkort, ned til en af St. Lucias smukkeste bugte. Windjammer er et komplet og meget elegant resort med luksus indkvartering i store flotte villaer, som ligger spredt ned af bjergskråning med en ubeskrivelig udsigt over det Caribiske hav. Her kombineres resortlivet med muligheden for privatliv i sin egen villa omgivet at fine haver og alle med store møblerede terrasser. Det er også muligt at få villa med egen pool. Resortet har flere restauranter, poolområder og en dejlig strand. Resortet har også en spa afdeling, som ligger i et roligt område ved en lille pool og udendørs jacuzzi. Igen er der mulighed for velvære og afslapning, ved en af de mange spændende behandlinger. Et utroligt tiltalende ressort både for romantiske bryllupsrejser og også for familierejser
Almond Morgan Bay er et nyrenoveret 4-stjernet resort, hvor man ikke skal tænke på andet end at nyde livet. Stort set alt er inkluderet i prisen. Hotellets motto afspejler stedet; For You - About You. Det venlige personale er med til at skabe de perfekte rammer, og sørger for alt hvad hjertet begærer. I spa afdelingen står den også på forkælelse og velvære i afstressende omgivelser.
På St. Lucia har vi også ferielejligheder og villaer ud fra princippet self-catering. Gateway Villas har alle moderne bekvemmeligheder og igen er der mulighed for, at nyde privatlivets fred og samtidigt få en personlig service fra stedets personale. Villaerne ligger i et fint haveanlæg men swimming pool. Nogle af villaerne har desuden egen plungepool. Gateway Villas ligger 10 minutters kørsel fra Rodney Bay og ved siden af en af øens golfbaner. Ideelt til familier, golfister eller de mere eventyrlystne, som ønsker at udforske øen. Jeg kan varmt anbefale at leje en bil sammen med pakken, da der ligger perfekt til at tage rundt på øen. Der er ikke spa på stedet, men det er muligt at benytte både spa og ligge på stranden på det nærliggende Windjammer Resort.
En caribisk drøm
St. Lucia er et pragtfuldt sted, hvor man med garanti vil få en uforglemmelig ferie. Det er et lille paradis, der er fyldt med alverdens muligheder. Rammerne for et perfekt ophold er der, så det er bare med at suge til sig, af alle oplevelserne. St. Lucia er en oplevelse for livet.
![]() |
Vejret i St. Lucia er næsten altid godt. Gennemsnits temperaturen året rundt er 27C, og passatvinden stryger hen over øerne og virker afsvalende på de varme fugtige dage. Passatvindene er svagest i vores sommerperiode, hvorfor denne periode også er den varmeste i St. Lucia. I denne periode kan man også forvente en svalende eftermiddagsregnbyge.
St. Lucia ligger lige i udkanten af orkanbæltet, hvorfor landet kun få gange har været mærket af orkaner. Orkansæsonen er i den øvrige del af Caribien fra slut juli til oktober. Så ønsker man at rejse i denne periode og minimere risikoen for orkaner eller tropiske storme, vil St. Lucia være et rigtigt godt valg.
Prismæssigt er vores efterårsperiode den billigste, og den dyreste fra jul og frem til marts, da efterspørgslen er stor af rejsende, som flygter fra vinterkulden til Caribien.
Man kan med fordel rejse i november og start december, samt i perioden fra marts til juli, hvor vejret normalt er rigtigt godt og der ikke er for mange turister.