Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Aktiviteter på Barbados

På Barbados er der utallige og spændende muligheder for aktiviter - både til lands og til vands. Herunder er der udvalgt særligt fantastiske aktiviteter og strande, som vil bidrage til et dejligt ophold på Barbados:

 

 

TIL LANDS

På Barbados er der utallige muligheder for aktiviteter. Eksempelvis kan man ride på de smukke strande, cykle, spille golf, fiske eller tage på udflugt til øens mange attraktioner, som man kan få et overblik over ved at klikke på menuen 'attraktioner'. Derudover er det en fornøjelse bare at være på øen og møde lokalbefolkningen, som er meget venlige og gæstfrie.

 

De mange festivaler

For et overblik over festivaler og koncerter tjek: http://barbados.org/music.htm

 

Gospelfestival (se: http://barbados.org/events/gospelfest/gospelfest.htm)

De lokale på Barbados er meget religiøse mennesker, hvilket blandt andet mærkes og fejres på den årlige gospelfestival, hvor både nationale og internationale gospelstjerner optræder. Festivalen er bred og man kan udover gospel høre og opleve reggae, jazz, calypso og soul.  

 

 

TIL VANDS

Svøm med skildpadder

På Barbados er de store skildpadder fredede, og nogle steder er der endda næsten tamme skildpadder. I nogle områder fodrer og plejer de lokale fiskermænd skildpadderne. På hele øen er der muligheder for ture til områder med mange skildpadder.

 

Udforsk skibsvrag

I havet omkring Barbados ligger der mange skibsvrag fra gamle dage, hvor pirater levede og plyndrede i Det Caribiske Hav. Tag f.eks. til Carlisle Bay, hvor der er hele 4 vrag. Eller oplev Friars vrag, Stravronikita eller Pamir vrag, som alle ligger ved Barbados’ vestkyst. 

 

 

STRANDE

Barbados er en koralø, som er fremkommet ved vulkansk aktivitet. På Barbados’s vestkyst er det utallige koralrevsstrande med fint hvidt sand og turkisblåt vand, som møder dit øje. På øens østkyst er der fantastiske muligheder for at surfe, snorkle og dykke på grund af kyststrækningens friske og konstante vind og bølger.

 

STRANDE PÅ VESTKYSTEN

Batts Rock Beach

Denne strand ligger kun få minutter fra hovedstaden, Bridgetown, og er en offentlig strand med picnicborde, brusere, faciliteter for børnene osv. Stranden er fantastisk smuk med det stille og krystalklare vand, som giver rigtig gode svømme- og snorklemuligheder.

 

Colony Club Beach eller Heron Bay

På denne smukke strand er der mange muligheder for vandsportsaktiviteter, såsom katamaranture, jetski, kajak og parasailing. Der er desuden lavet specielle områder, hvor man kan opbevare sine ejendele, så længe man er i aktivitet på vandet. I den nordlige ende af stranden kan man snorkle og opleve de lavvandede rev og de tropiske fisk.

 

STRANDE PÅ ØSTKYSTEN

Bathsheba

Denne strand er på en gang både rå og smuk med de brede hvide strande og en dramatisk kystlinie med forskellige formationer af sten. Stranden er et af surfernes foretrukne steder, og med mindre man bader i de naturlige pools på stranden, anbefales det ikke at bade her med mindre man er i selskab med en lokal, som kender området. De naturlige pool er lavvandede udhuggede huller lige ved siden af selve sandstranden. Man kan sidde i dem og nyde udsigten og/eller drinks, som de lokale ofte gør.

 

Cattlewash

Denne strand rummer mulighed for at opleve smukke landskaber og et skønt klima pga. de friske briser, som rammer kysten her. Stranden og området er meget natursmukt og afslappende, men det anbefales ikke at bade og svømme i havet. Det er til gengæld muligt at bade sikkert i de klippernes mange naturlige pools, der ligger i det store strandområde.

 

For yderligere information om aktiviteter og strande se: http://www.barbados.org/

Kort over Barbados

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.