Job hos TEAM BENNS

TEAM BENNS er et af Danmarks største rejsebureauer med p.t. ca. 80 ansatte. Da vi er inde i en rivende udvikling med meget stor vækst har vi hele tiden brug for flere ansatte.

 

 

TEAM BENNS søger trainee til behandlerteam

Vi oplever stadig en stigende vækst og ønsker, at fortsætte vores udvikling og ekspansion. Derfor er vi på udkig efter en ny trainee til vores behandlerteam i gruppeafdelingen. Vi arbejder i små teams, hvor erfaring og selvstændighed er et ”must”, og du vil komme til at indgå et team, hvor dine kompetencer vil blive udfordret og udviklet. Men vigtigst af alt så har du lysten og evnerne til, at varetage mange forskellige opgaver, i et til tider stressende miljø.

 

Lidt om dig:

  • Du er god til at bevare overblikket i stressede situationer
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Engageret og indstillet på at yde en ekstra indsats
  • Udadvendt og positiv
  • Ansvarsbevidst
  • Proaktiv og vidensbegærlig

 

Vi tilbyder:

  • En 2-årig trainee uddannelse med gode muligheder for fastansættelse
  • En spændende hverdag, hvor vidensdeling er et af de bærende elementer, og hvor du kan være med til at løfte og højne niveauet
  • Et frit og alsidigt job med ansvar og udfordringer i et dynamisk miljø, hvor du har gode muligheder for selv at påvirke din hverdag
  • Mulighed for både fagligt og personligt, at udvikle dig i en uformel organisation med højt til loftet
  • Et team hvor ”team spirit” og grin er en naturlig del af hverdagen

 

Hvis du vil vide mere… :
Er du velkommen til at kontakte Production Manager, Tina Halkjær Jensen på:
Tlf. 46 91 02 01
Mail: tiha@team-benns.com

 

Ansøgningsfrist: 31. marts

Ansøgning mailes til ovenstående e-mail adresse.


*******************************************************************************************************************

 

TEAM BENNS søger Marketingskoordinator

Vær med til at udvikle marketingsafdelingen i vores vækstfokuserede koncern, hvor du bliver en del et dynamisk team, hvor engagement og interesse er drivkræfterne.
Du har kompetencer indenfor en lignende stilling, og gerne indenfor online Marketing. Men vigtigst af alt, så har du lysten og evnerne til at varetage mange forskellige opgaver inden for marketing.


Du har kendskab og erfaring med:

  • Søgeoptimering på et lidt højere niveau
  • Google Adwords og Google Analytics
  • Photoshop og gerne Indesign
  • HTML kodning på brugerniveau
  • Tekstforfatning og korrektur

 

Arbejdsopgaverne vil være af forskellig art, og andre vigtige parametre vil være:

  • Sans for detaljer og opsætning af tekster, billeder til web samt nyhedsbreve
  • Sans for koordinering af diverse marketingsopgaver
  • Kan holde mange bolde i luften
  • Ambitiøsitet og proaktivitet i det daglige arbejde

 

Vi tilbyder dig et frit og alsidigt job med ansvar og udfordringer i et dynamisk miljø, hvor du har gode muligheder for selv at påvirke din hverdag. Hos os får du mulighed for, både fagligt og personligt, at udvikle dig i en uformel organisation med højt til loftet.


Har du lyst til at blive en del af en spændende og levende arbejdsplads, så send din ansøgning til:
 

TEAM BENNS
Nørregade 51
7500 Holstebro
Att: Production Manager, Tina Halkjær Jensen
Mail: tiha@team-benns.com eller ring på tlf. 46 91 02 01

 

OBS: Ansøgningsfrist den 19. marts.

Stillingen er en fuldtidsstilling

Begyndelse: Gerne fra 1. april
 

******************************************************************************************************************* 

 

TEAM BENNS - hele verden venter...

Vi søger rejsekonsulenter til salg af Europæiske rejsemål og Australien/New Zealand:

Vi oplever stadig en kraftig vækst og ønsker at fortsætte vores udvikling og ekspansion.

 

Har du rejst rundt eller boet i Australien og New Zealand eller sidder du med salg af rejser til europæiske destinationer på det danske marked, er TEAM BENNS måske noget for dig.

 

Vi søger personer, der med stort engagement og fokus kan fortsætte vores udvikling af salg af rejser til Australien og New Zealand på det danske marked, og personer der kan sælge europæiske destinationer på det danske marked.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Salg og kunderådgivning
  • Opfølgning på månedlige salgsstatistikker
  • Planlægning og fastholdelse af målsætninger
  • Lokal markedsføring
  • Udvikling af produkter/rejser
  • Være med til at skabe et godt arbejdsmiljø

 

Vi arbejder i små teams, hvor erfaring og selvstændighed er et ”must”, og du vil komme til at indgå et team, hvor dine faglige kompetencer vil blive udfordret og udviklet. En spændende hverdag hvor vidensdeling er et af de bærende elementer, og hvor du kan være med til at løfte og højne niveauet.
For den rette kandidat kan der på sigt være tale om en stilling med fine karrieremuligheder.

 

Lidt om dig:

Rejsekonsulent af Australien/New Zealand
  • Du har en god erfaring fra rejse - eller servicebranchen
  • Du har stor passion for Australien og New Zealand og brænder for at give dine erfaringer videre
  • Du er salgs- og serviceminded, dvs. en rigtig god rådgiver, der kan lide at kommunikere med kunderne.

 

Rejsekonsulent af Europæiske destinationer

  • Du sidder eller har siddet med salg af rejser til europæiske destinationer herunder Disney Land, Berlin samt spa- og wellness rejser.
  • Du er salgs- og serviceminded, dvs. en rigtig god rådgiver, der kan lide at kommunikere med kunderne.
  • Du kan sælge rejser i hele verden, og du er rigtig god til det.

 

Fælles

  • Struktureret og selvstændig
  • Engageret og indstillet på at yde en ekstra indsats - overfor kunden såvel som dine kollegaer
  • I stand til at bevare overblikket i stressede situationer
  • Udadvendt og positiv
  • Energisk og samarbejdsvillig
  • Ansvarsbevidst
  • Ambitiøs
  • Fleksibel og indstillet på at arbejde i et til tider hektisk miljø
  • Humoristisk
 

Vi tilbyder:
Et job med fart over feltet i en virksomhed, hvor vi tager begrebet service meget alvorligt. Det sikrer vi bl.a. igennem pleje af vores medarbejderes produktkendskab og fokus på intern motivation. TEAM BENNS er en ung og dynamisk virksomhed, hvor personlig udvikling, team spirit og ”et godt grin” er en naturlig del af vores hverdag. Dette skal naturligvis også være karakteristisk for vores kommende medarbejdere. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, personalegoder samt mulighed for at arbejde i en spændende virksomhed.

Kontoret er beliggende i Holstebro.

Hvis du vil vide mere… :
Er du velkommen til at kontakte Business Manager Karsten Svanholm Lind 46 91 02 95,

kali@team-benns.com

Ansøgning mailes til ovenstående adresse.

__________________________________________________________________________________

 

Bliv skiguide ved TEAM BENNS

Læs mere på www.guidejob.dk - hvor du blandt andet kan læse interview og feedback fra vores tidligere guider, samt meget meget mere!

Vi starter nye samtaler d. 1/5 2010

 

__________________________________________________________________________________

 

Om TEAM BENNS

 

Har du rejseerfaring fra nogle af vores produktområder og er interesseret i at videregive dem til nogle af vores mange tilfredse kunder, hører vi gerne fra dig. Vigtige egenskaber er, at du er engageret og serviceminded og brænder for at give vores kunder gode oplevelser. TEAM BENNS er en spændende arbejdsplads med mange spændende og levende mennesker, der alle værdsætter vores unikke virksomhedskultur, som bygger på:

 

1) Vi har kun 1 arbejdsgiver, og det er kunderne. Kunderne er i centrum for alt, hvad vi laver, og intet er vigtigere end at give kunderne gode oplevelser.

 

2) Vi skal opføre os etisk korrekt overfor alle vores partnere – kunder, leverandører, medarbejdere og andre partnere. Internt siger vi, at vi skal kunne ride igennem byen 2 gange!

 

3) Vi tror, at mennesker i vækst skaber virksomheder i vækst, hvorfor vi investerer meget i at udvikle vores menneskelige ressourcer. Vi har bygget en organisation op, hvor ingen er mere eller vigtigere end andre. Derfor har vi skabt en utrolig flad organisation, hvor glæden ved arbejdet er den primære drivkraft, og dermed årsagen til at vi kan levere god service og rådgivning overfor vores kunder.

 

Har du lyst til at blive en del af en spændende og levende arbejdsplads, så send din uopfordrede ansøgning til:

 

TEAM BENNS

Nørregade 51

7500 Holstebro

Att: Salgschef, Lars Olsen

Mail: laol@team-benns.com eller ring på tlf. 46 91 02 00.

 

 


TEAM BENNS er en af Danmarks største rejsevirksomheder med en omsætning på over 300 mill DKK. Udover skirejser sælger vi også grupperejser, safarifrejser, krydstogter, eksotiske rejser, firmarejser, rejser til Australien, New Zealand, USA og Canada. TEAM BENNS har oplevet en af branchens største vækstrater og forventer fremover via en fortsættelse af denne vækst og virksomhedsopkøb, at blive Danmarks største og bedst indtjenende rejsevirksomheder. TEAM BENNS er en del af KILROY koncernen med en omsætning på over 1.2 Milliard DKK.

 

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.