Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal


Rejser til Seychellerne

 

Smuk, smukkere, Seychellerne

Når man spørger folk om deres drømmerejse kommer Seychellerne næsten altid med i toppen af listen. Og det er ikke uden grund. Gentagne gange kåret som et af de smukkeste steder i verden, med de bedste strande, det bedste marineliv i havet omkring øerne - og beskrevet, som det nærmeste, man kommer Edens Have - ja, så er forventningerne enorme, når man kommer til Seychellerne.


En rejse til Seychellerne - et af danskernes top-drømmerejsemål
Og billederne, man har foran sig, lyver ikke... Strandene og livet i havet er ganske enkelt enestående. 6 af strandene er på listen over de 10 bedste i verden, kåret af Condé Nast Travellers rejsemagasin, og det utrolige marineliv rummer intet mindre end 850 forskellige fiskearter og 100 forskellige skaldyrarter. Mulighederne for at opleve denne forunderlige verden under havet er naturligvis til stede, og man bør unde sig selv at stifte bekendtskab med dette - på den ene eller anden måde.

 

Seychellerne og øerne

Seychellerne består af en lang række større og mindre øer. De 3 største er Mahé med hovedstaden Victoria, Praslin og La Digue. Det er også her, man finder de fleste hoteller, restauranter og det meste liv generelt.

 

Seychellerne - farverig og mangfoldig

Seychellerne er en kulturel smeltedigel, hvilket naturligt præger stil, stemning, arkitektur og det gastronomiske køkken. Blandingen af kinesisk, indisk, fransk, engelsk og polynesisk indflydelse gennem årene giver en fantastisk charmerende og eksotisk cocktail, som er en yderligere oplevelse oven i naturoplevelserne. Der gøres meget for bevaring af dyre- og fuglearter med UNESCOs hjælp, og øerne er bl.a. fristed for de kæmpemæssige landskildpadder. På Seychellerne vokser ligeledes Coco de Mer - den dobbelte kokosnød, der i sin udformning giver "visse erotiske associationer".

 

Dykning på Seyschellerne
Dykning på Seyschellerne er ganske unik. Der er alle muligheder for at opleve en fantastisk og forunderlig verden under havet og du bør unde dig selv at stifte bekendtskab med dykning, hvis du endnu ikke har prøvet det.


Strandene og livet i havet er ganske enkelt enestående. Det utrolige marineliv rummer intet mindre end 850 forskellige fiskearter og 100 forskellige skaldyrarter og flere af strandene er på listen over de bedste i verden; kåret af Condé Nast Travellers rejsemagasin.

 

>> Læs mere om rejser til La Digue 

>> Læs mere om rejser til Mahè

>> Læs mere om rejser til Praslin

 

 

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 60 eller mail: salg@team-benns.com

>> Få nyheder/tilbud på rejser til Seychellerne - tilmeld dig nyhedsbrevet


 

Nyheder og tilbud