|
|
Sagitta
Den romatiske rejseform ...
De smukke sejlbåde S/S Sagitta og S/S Mary Anne tilbyder den perfekte romantiske ramme for en rejse i Galapagosøerne. Mange vil hævde at disse sejlbåde med deres smældene sejl mod den blå himmel er de eneste, som er øerne værdige. Bådene er ejet af Angermeyer familien, som har boet i Galapagos siden slutningerne af 30'erne og som var nogle af pionererne indenfor turisme i Galapagos. Med de mange års erfaring, flotte både, gode organisation og omhu for at yde god service, regnes deres ture for nogle af de bedste i Galapagos.
Bådene er hverken store eller prangende, men tilbyder derimod intimitet og praktisk indretning, som tilsammen danner et godt miljø for gæsterne. Der ligges vægt på at være så tæt på naturen og havet som muligt, og derfor tilbringes meget tid på skibenes store soldæk. Bådenes størrelser gør, at de kan lægges for anker i de blå laguner og desuden være fleksibel og f.eks. gøre stop på havet for at snorkle med delfiner eller rokker, hvis man skulle være så heldig at møde dem.
Begge skibe tilbyder programmer af 8 dages varighed, som tager gæsterne til nogle af de mest spændende steder altid ledt af de bedste guider og fulgt af en meget motiveret og serviceminded besætning.
Denne smukke 36 meter lange 3 masters sejlbåd byder op til 16 passagerer ombord. Kahytterne er fordelt på 2 dæk og har alle dobbelt underkøje og en enkelt overkøje samt eget "in suite" bad med bruser. Sagitta er dekoreret i den maritime ånd, og foruden et stort soldæk hvorfra man kan nyde solen eller holde udkig efter delfiner og hvaler, er der også en behagelig salon, inden- og udendørsspiseområde. Båden tilbyder desuden havkajakker.
| Velegnet til |
| Naturoplevelser Hideaway Honeymoon |
Program
8 dage med afrejse ONSDAG:
Onsdag: Baltra lufthavn - North Seymour
Torsdag: Santa Cruz (Highlands - Charles Darwin Research Station)
Fredag: Española (Gardner Bay - Punta Suarez)
Lørdag: Floreana (Punta Cormorant - Post Office Bay)
Søndag: Isabela (Punta Moreno - Elizabeth Bay)
Mandag: Isabela (Urbina Bay) - Fernandina (Punta Espinoza)
Tirsdag: Santiago (Puerto Egas) - Bartolomé
Onsdag: Santa Cruz (Black Turtle Cove) - Baltra lufthavn
(Der tages forbehold for ændringer af ruteplanen som følge af National Parkens restriktioner, vejrforhold, uforudsete tekniske problemer, lufthavnsregulativer m.v.)
Billeder fra Sagitta
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Sagitta. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.



