|
|
Rundrejser i Cuba
Her er en oversigt over Rundrejser i Cuba.Rundrejser i Cuba
Man slentrer en tur gennem byen i skiftevis sol og skygge. Tager fotos af de pastelfarvede huse med afskallede mure og smedejernsaltaner med krummelurer og gesvejsninger. Kigger langt efter et istandsat amerikansk dollargrin fra 1950’erne og overvejer, om det ikke snart er tid til en forfrisk-ende mojito.
Og så pludselig hører man musikken!
Den kryber lokkende rundt om hushjørnerne og fanger dig ind. Inden du får set dig om, står du og kigger nysgerrigt ind ad en port, hvor fire mænd spiller salsa, så den nøgne elpærer i loftet gynger. Og du kan slet ikke lade være med at danse med.
Sådan er Cuba. Det er ikke en skrøne eller en smart floskel for at få lokket turister til. Musikken er og bliver en markant del af hverdagen på Caribiens største ø. Alle danser - fra den unge, slanke pige til den frodige bedstemor. Og alle får det til at se nemt og forførende ud. Dette er blot en af de man-ge oplevelser, du vil få på rundrejser i Cuba.
Det har bestemt ikke altid været nemt at være cubaner. Og det er det stadig ikke. Der er knaphed på mange ting – fødevarer, benzin, medicin – lønningerne er lave og det politiske styre gør, at man ik-ke udtrykker sig frit om hvad som helst.
Men midt i det hele har cubanerne bevaret livsglæden og de har holdt fast i deres kulturelle udtryk. Både teater, dans (ballet såvel som salsa), litteratur, billedkunst og musik er vigtigt for cubanerne. Det er ikke kun for eliten – det er for folket.
På en rundrejse i Cuba vil du møde en venlighed, afslappethed og imødekommenhed, som er både behagelig og charmerende. Hvis du ikke taler spansk, vil du mere end én gang opleve folks skuffel-se over, at I ikke kan kommunikere. For de vil så gerne. Så er det godt at have en engelsk/spansk-talende guide med.
Team Benns kan tilbyde dig en helt unik og fantastisk rundrejse med engelsktalende guide og som selvfølgelig taler spansk.
Men vi kan også hjælpe dig med at skræddersy lige netop den rejse til Cuba, som passer dig bedst.
Måske vil du gerne blive i hovedstaden Havana og nyde så meget musik som muligt, gå på de gode restauranter (dem er der ikke så mange af udenfor Havana), slappe af med en drink, en cubansk ci-gar eller en rasende god kop kaffe på en udendørs café, opleve historiens vingesus, besøge bog- og grøntsagsmarkeder eller nyde solnedgangen fra boulevarden Malecón med udsigt over Florida-strædet.
Måske vil du nyde friheden til selv at vælge, hvad du skal fra dag til dag og derved benytte et af vores mange ”fly & Drive” tilbud.
Eller måske vil du være sammen med gæster af alverdens nationaliteter på de femstjernede interna-tionale hoteller på halvøen Varadero med de lækre strande.
Med dit Personlige rejsebureau Team Benns kan rejsen tilpasses netop dit ønske til oplevelser på dejlige Cuba.
>> Kontakt os for at høre mere om rejser og rundrejser på Cuba.
Rundrejser i Cuba | Rundrejse i Cuba | Rundrejser Cuba | Rundrejse Cuba | Rundrejser hele verden
Billeder fra Rundrejser i Cuba
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Rundrejser i Cuba. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Klimaet på Cuba
Cuba er på mange måder den perfekte ferieø.
For eksempel er øen, på trods af horder af myg på Zapata-halvøen, malariafrit område. Og der kræves normalt ikke nogen vaccinationer – men spørg for en sikkerheds skyld din læge i god tid inden afrejse.
Og så er der klimaet.
De køligste måneder er december til marts, hvor gennemsnitstempraturen er 25 grader. Det meste af nedbøren – og det kan være pænt meget – falder mellem juni og oktober, og det er også her, at eventuelle orkaner kan hærge. Undgå i hvert fald september, hvor luftfugtigheden er højest, og der ustandseligt er korte, voldsomme regnskyl.
November, lige efter regntiden, er en dejlig måned på Cuba. Det samme er april-maj, hvor solen skinner syv timer i snit om dagen og gennemsnits-temperaturen er cirka 27 grader.




