Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal


St. Lucia

The Pitons

Indkvartering i St. Lucia

Her finder du en oversigt over indkvartering i St. Lucia Du kan søge i listen af hoteller ved at vælge eller fravælge søgekriterier i boksen.
Bemærk, at kategoriseringen er et udtryk for TEAM BENNS mening og ikke den officielle internationale kategorisering.


Minimum:
 
 
 
 
 
Sortér:

Sandals La Toc
 

Sandals La Toc

Sandals har tre resorts på St. Lucia – og det nyder deres gæster godt af, takket være Sandals særlige...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 21.998,-

Sandals Halcyon Beach
 

Sandals Halcyon Beach

  Det ultimative Beach Resort kun for par ...   Sandals Halcyon Beach Resort er indbegrebet af et romantisk og...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 19.998,-

La Haut Resort
 

La Haut Resort

Nyd freden og roen på dette tropisk resort med udsigt over St.Lucia's mest fotograferede sted: de majestætiske Pitons som stiger ud af...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 9.998,-

Sandals Grande
 

Sandals Grande

Sandals Grande St. Lucian Spa & Beach resort er det eneste all-inklusive resort på St. Lucia, som ligger totalt...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 22.998,-

Smugglers Cove
 

Smugglers Cove

  Caribiske skatte på St. Lucia    På Smugglers Sove Resort & Spa mærker du virkelig hvad det vil...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 14.998,-

Morgan Bay Beach Resort
 

Morgan Bay Beach Resort

  Ever wondered why bikinis don't have pockets ... På dette...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 14.998,-

Anse Chastenet Resort
 

Anse Chastenet Resort

  Her samles sjælen op...   Et af Caribiens mest romantiske resorts med 49 individuelt designede værelser,...

7 nætter inkl. fly

fra kr. 17.998,-


 

Rejser til St. Lucia

 St. Lucia er et ekstraordinært sted. En tropeø, som ingen anden og af en helt anden verden! St. Lucia er Jeres caribiske drøm... Øen er præget af en uspoleret naturskønhed kombineret med ægte caribisk charme.

 

Over jorden tårner de majestætiske Pitons op og fremstår som øens klare landemærker. Ud over de eksotiske sandstrande, byder St. Lucia på mange eventyrlige oplevelser, som man enten kan udforske på egen hånd eller på guidet tur.

 

Tager man fx på opdagelse langs kysten, findes små laguner med tilhørende strande. Her vil det være oplagt at snorkle eller dykke, da havet er fuldt med et spændende og farverigt liv samt uberørte koralrev. Hele øen er præget af hygge og afslapning med en meget autentisk stemning – og oplevelserne kan man ikke få nok af.


St. Lucia - fauna og flora i verdensklasse
Så langt øjet rækker fra tvillingebjergene The Pitons, kan man se den grønne frodige regnskov blandet med farverig flora. Yderligere er den omkranset af indbydende sandstrande hvor det turkisblå hav stråler i baggrund. Små, pittoreske og farvestrålende landsbyer langs kysten vidner om det kulturelle mix, som har opbygget øen gennem århundreder. Det er en helt usædvanligt oplevelse der venter på St. Lucia - og en gæstfrihed ud over det sædvanlige.


Hos TEAM BENNS tilbyder vi det ultimative luksus og ugenerthed på Anse Chastenet, mens man på dejlige Gateway Villas, kan kombinere privatlivets fred med høj personlig service. Uanset hvad man vælger, så er man sikker på en enestående oplevelse i et ægte caribisk paradis.

 

>> St. Lucia - og vores hoteller

 

Eksotisk Bryllup
Drømmen om et eksotisk bryllup er ikke bare en drøm – den kan blive til virkelighed. St. Lucia vil være en oplagt drømme ø for det ultimative bryllup. Her vil I blive gift under varme himmelstrøg, omringet af en frodig og farvestrålende natur. De vidunderlige sandstrande og det azurblå vand vil være med til, at danne rammerne omkring det perfekte bryllup på en eksotisk ø.  Læs mere om bryllupsrejser her
 

>> Læs om attraktioner på St. Lucia

>> Læs om aktiviteter på St. Lucia
>> Læs rejseberetning fra Anja

Billeder fra St. Lucia

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for St. Lucia. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

Kort for St. Lucia

Klik her for at se St. Lucia på kortet.











 

Billeje St. Lucia


St. Lucia er en fantastisk spændende ø, som man slet ikke kan lade være med at gå på opdagelse i. Under en ferie på St. Lucia skal man opleve de mange blå lagunerm små hyggelige fisker byer, spise ved Rodney Bay, udforske regnskoven, bjergene - jo og selvfølgelig besøge St. Lucias drive-in vulkan.

 

Øen er indbegerebet af caribisk charme og storslåede naturoplevelser. Det er en oplagt destination til at leje bil og nyde godt af friheden til at køre hvor I vil, når I vil. Pga. det kuperede terræn er det bedste transportmiddel en jeep, som også giver muligeheden for at tage på det store eventyr ad de små veje ind gennem den tropiske regnskov.
 

 

Sæson 1:  14. december 2009 - 15 april 2010 / 1 juli 2010 - 19. august 2010 / 17. november 2010 - 14. december 2010
               
Gruppe Biltype 3 døgn 4 døgn 5 døgn 6 døgn 7 døgn Ekstra døgn
E Nissan Almera 1795 2395 2990 3590 3740 520
J Diahatsu Terios 2200 2930 3665 4395 4565 635
N Suzuki Grand Vitara 2950 3925 4905 5890 6055 850
O Mitsubishi Pajero 2640 3525 4400 5285 5450 760
N Suzuki APV Minivan  2520 3360 4200 5040 5210 725
               
               
Sæson 2:  15. april 2010 - 30. juni 2010          
               
Gruppe Biltype 3 døgn 4 døgn 5 døgn 6 døgn 7 døgn Ekstra døgn
E Nissan Almera 1635 2180 2725 3265 3415 470
J Diahatsu Terios 2020 2690 3360 4035 4200 580
N Suzuki Grand Vitara 2910 3820 4775 5725 5895 820
O Mitsubishi Pajero 2560 3415 4270 5120 5290 735
N Suzuki APV Minivan  2300 3065 3830 4600 4765 660
               
               
Sæson 3:  20. august 2010 - 16. november 2010         
               
Gruppe Biltype 3 døgn 4 døgn 5 døgn 6 døgn 7 døgn Ekstra døgn
E Nissan Almera 1535 2045 2555 3065 3215 445
J Diahatsu Terios 1875 2500 3125 3750 3920 540
N Suzuki Grand Vitara 2805 3740 4670 5605 5775 810
O Mitsubishi Pajero 2480 3310 4135 4960 5130 715
N Suzuki APV Minivan  2080 2770 3460 4155 4320 600
               
Føreren skal være min 25 år            
Lejen inkluderer fri kilometer, forsikringer CDW / LDW, lokale skatter og 1 fører  
               
Ekstra:              
Lokal køretilladelse såfremst man ikke har Internationalt kørekort (udstedes ved afhentning - koster ca. USD 21 per fører)            
Forsikring PAI (egnes ved afhentning)            
Ekstra fører USD             
Optankning ved aflevering            

Fakta om St. Lucia

Størrelse
616 km2

 

Antal indbyggere
152.000

 

Religion
Romersk katolsk

 

Sprog
Engelsk

 

Vaccinationer
Det vil anbefales at blive vaccineret, for at forebygge evt. sygdom som følge af de fremmedartede bakterier og levevilkår. Tjek vaccination.dk eller rejsedokter.dk for yderligere information eller kontakt din læge.

 

Valuta
East Caribbean dollar. Tjek. valutakurser.dk for opdatering af kurs.

 

Visum
Som udgangspunkt er St. Lucia visumfrit for danske statsborger i op til 6 måneder. Passet skal være gyldigt under opholdet og 6 måneder efter forventet hjemkomst. Børn skal som hovedregel have deres eget pas. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat.
 

Det anbefales at undersøge evt. ændringer i visumregler ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske Udenrigsministerium um.dk
 

Tidsforskel
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 06.00 på St. Lucia
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 07.00 på St. Lucia.

 

Drikkevand
Drikkevandet på St. Lucia regnes for at være utroligt rent. Det er derfor ikke noget problem at drikke vandet.

 

Elektriske stik
På St. Lucia benytter man 240 V 50 Hz. Se evt. opdatering på kropla.com

 

Transport på destinationen
St. Lucia har et udmærket bussystem, hvor man kan komme rundt over det meste af øen. Bustransporten er også det billigste transportmiddel. Der er også mulighed for at leje bil, og også taxier er også et godt alternativ. Priserne på en tur er bestemt at staten, men det er alligevel en god ide at aftale prisen med chaufføren inden turen påbegyndes.

 

Bådtransport
Der er mange muligheder for at komme en tur på havet. Der er både cruise-skibe og mindre både til hal- og heldagsture. Fx kan man sejle til Martinque, hvor man kan opleve en lille bid af Frankrig midt i det Caribiske ø-hav.

 

Aktiviteter på St. Lucia

St. Lucia lever op til den caribiske drøm, da øen er rig på uspoleret natur samt muliggør forskellige og spændende aktiviteter. Herunder er det et varieret udvalg af anbefalelsesværdige aktiviteter og strande.

 

 

TIL LANDS

Soufriere vulkanen – the Sulphur Springs
Den nu passive vulkan er lavet til verdens eneste ’drive-in’ vulkan, hvor man i vulkanen kan opleve fascinerende læring om geologi i Caribien.

 

Skildpadde-besøg

Grande Anse stranden på øens nordlige kyst er centrum for skildpadde-aktiviteterne fra midten af maj til slutningen af juli. Man kan opholde sig et døgn på stranden i telt, og under opholdet har man mulighed for at opleve skildpadderne komme frem fra bølgeslagene. Selv hvis skildpadderne ikke kommer frem er en overnatning et besøg værd, da stedet og omgivelserne er utroligt smukke.

 

Besøg i kaktus-dalen

I Hardy Point kan man starte en vandretur, som bl.a. går gennem en smuk dal, som er fyldt med kaktusser i forskellige størrelser og arter. Derudover har man på turen fantastiske udsigter over bl.a. hele Esperance bugten, den nordlige kyststrækning samt La Sociere bjergkæden. På turen kan man også besøge Pigeon Island, som er ideel for svømning og snorkling.

 

Regnskoven

Af særlig interesse for fugleinteresserede, naturelskere og folk med lyst til at vandre er et besøg på øens mere end 19.000 hektarer regnskov et must. På dette store areal er der bjerge, dale, eksotiske fuglearter, frugter og træsorter. Regnskovens stier er fyldt med orkideer, vilde svampe og meget mere, som venter på at blive beundret i deres naturlige omgivelser.

 

 

TIL VANDS

Windsurfing – både for øvede og for begyndere

Mange hoteller tilbyder leje af førsteklasses udstyr til windsurf samt har kontakt til dygtige instruktører. De mest populære steder for den middelgode og øvede windsurfer er på Cas en Bas og Vieux Fort. Nybegyndere vil få mere ud af at kaste sig i bølgerne på vestkysten, hvor vandet roligere.

 

Diamond vandfaldene

Frankrigs kong Louis den XVI fik bygget badehuse til sine tropper ved de naturlige og mineralholdige Diamond vandfald. Et oplivende bad under vandfaldene er stadig muligt – og en dejlig og forfriskende oplevelse.

 

 

STRANDE

Alle St. Lucias strande – også dem der ligger ved de store ressorts – er åbne for offentligheden. Strandene på øens vestkyst møder det turkisblå caribiske hav og er perfekte for dem, som ønsker at sole sig og prøve forskellige former for vandsport. På øens østkyst møder strandene det vildere atlantiske hav, som gør strandene oplagte for surf, ridning og besøg i jeep. Strandene på østkysten er meget smukke, men de er ikke egnede til svømning.

 

Reduit strand

Reduit stranden er en af St. Lucias længste strande. Her kan man nyde en lang spadseretur eller svømning langs kysten i det krystalklare vand. Der er både restauranter, udlejning af vandsportsudstyr og liggestole.

 

Jalousie strand

Det hvide strandsand, det krystalklare vand og den pragtfulde beliggenhed mellem ”The twin Gros” og St. Lucias vartegn - de berømte Piton-tvillingetinder – gør Jalousie strand til en strandoplevelse af de helt specielle. Stranden er perfekt til solbadning, men også dykkere kommer hertil for at komme ud til det smukke dykkersted ved pitonerne. 

 

Pigeon ø national park

Smuk, stille og næsten ubesøgt er denne strand på St. Lucias nordlige kyst. Stranden er perfekt til solbadning og svømning, og man kan desuden besøge et mini-museum samt klatre op på et godt udsigtspunkt, hvorfra man kan se de historiske Fort Rodney ruiner og øen Martinique i horisonten. 

 

For yderligere information om aktiviteter på St. Lucia se: www.stlucia.org/

Attraktioner på St. Lucia

På St. Lucia venter smukke strande, fantastisk natur og unikke og storslåede attraktioner. Nedenfor er der et varieret overblik over nogle af øens fantastiske attraktioner:

 

Castries

St. Lucias hovedstad, Castries, er en travl by med mange og forskellige historiske seværdigheder samt gode muligheder for shopping – f.eks. på byens markeder. Èn af byens mange seværdigheder er den smukt dekorerede katedral ”Cathedral of the immaculate Conception” bygget i 1897. Katedralen er et monument, som omfatter både caribiske og afrikanske påvirkninger. I Castries kan man desuden opleve smuk arkitektur i forbindelse med det centrale bibliotek samt rundt omkring i byen. Derudover byder Castries på en caribisk bylivsatmosfære, som er spændende og byder på mange oplevelser.

 

Soufriere – den gamle hovedstad

Den gamle hovedstad er på mange måder mere autentisk og interessant end Castries. Den oprinder fra den franske kolonitid – fra før englænderne overtog magten. Byen ligger i det sydlige St. Lucia, og af særlig interesse er byens usædvanlige markeder, som er dekoreret med farverige vægmalerier og ingefærpynt.

 

Morne Fortune – heldets bjerg (The Hill of Good Luck)

Med udsigt over Castries ligger en slagmark, hvor mange kampe om kolonimagten har fundet sted. I slutningen af 1700-tallet begyndte franskmændene at bygge et fort på denne strategisk gode beliggenhed. Det var dog briterne, der byggede fortet færdigt, da franskmændene overgav sig i 1796. Et besøg på dette bjerg er både en historisk oplevelse samt en smuk naturoplevelse.

 

Anse-le-Ray og Canaries

Et besøg i disse to små fiskerlandsbyer, kan skabe rammerne for en rejse ind i en helt unik atmosfære samt indblik i mere traditionelle og autentiske aktiviteter. Man kan bl.a. opleve en af St. Lucias primære traditioner: fiskeri i ’dug-out’ kanoer, som er fiskeri fra en speciel og traditionel kano-type i udhulede cedertræsstammer.

 

Gros Islet

Ligesom Askepot der forbereder sig til det store bal på slottet, forvandler denne lille fiskerby sig hver fredag til en farverig karnevalsscene, hvor der spilles og danses til soca- og reggaemusik.

 

Marigot Bay

Denne smukke bugt er en af St. Lucias smukkeste steder og indbefatter også en yachthavn. Bugten har tidligere været en krigsbase, hvor bl.a. en britisk admiral engang havde kamufleret sin flåde med palmeblade og angreb franskmændene fra baghold.

 

Pitonerne

Pitonerne er St. Lucias varetegn. Piton betyder top, og der er tale om to meget markante vulkaner, der rager op som kegleformede, men grønne regnskovsbeklædte, sukkertoppe i den sydlige del af St. Lucia. Der er lille bugt mellem de to vulkaner samt en stor bugt, der ligger lige nord for den nordligste af Pitonerne.

 

St. Lucia har mange ’naturattraktioner’ – se under aktiviteter for en beskrivelse af disse.

 

For yderligere information om St. Lucia se: www.stlucia.org/

Klima St. Lucia

 


Vejret i St. Lucia er næsten altid godt. Gennemsnits temperaturen året rundt er 27C, og passatvinden stryger hen over øerne og virker afsvalende på de varme fugtige dage. Passatvindene er svagest i vores sommerperiode, hvorfor denne periode også er den varmeste i St. Lucia. I denne periode kan man også forvente en svalende eftermiddagsregnbyge.
 
St. Lucia ligger lige i udkanten af orkanbæltet, hvorfor landet kun få gange har været mærket af orkaner. Orkansæsonen er i den øvrige del af Caribien fra slut juli til oktober. Så ønsker man at rejse i denne periode og minimere risikoen for orkaner eller tropiske storme, vil St. Lucia være et rigtigt godt valg.
 
Prismæssigt er vores efterårsperiode den billigste, og den dyreste fra jul og frem til marts, da efterspørgslen er stor af rejsende, som flygter fra vinterkulden til Caribien.
 
Man kan med fordel rejse i november og start december, samt i perioden fra marts til juli, hvor vejret normalt er rigtigt godt og der ikke er for mange turister.

Nyheder og tilbud