|
|
Indkvartering i Barbados
Her finder du en oversigt over indkvartering i Barbados Du kan søge i listen af hoteller ved at vælge eller fravælge søgekriterier i boksen.Eksotiske rejser til Barbados
Barbados byder på masse af sol, sommer og smukke sandstrande samt en spændende baggrund præget af den engelske kolonitid. Barbados tilhører øgruppen de små Antiller der ligger i det Caribiske Hav. Barbados er den mest østlige ø i øgruppen, og derfor den mest solrige og mindst regnfulde i området. Øen er af vulkansk oprindelse men generelt meget flad anlagt.
Den engelske kolonitid
Barbados var indtil 1627 en ubeboet ø. Men så kom briterne og bosatte sig. Herefter blev der anlagt sukkerrørsplantager, hvor slavearbejdere fra Afrika var den arbejdsdrivende kraft indtil 1834, hvor slaveriet det blev forbudt. Briterne herskede på Barbados indtil 1966, hvor øen fik sin selvstændighed fra Storbritannien. Lige siden har øen dog været præget af britisk atmosfære, specielt i hovedstaden Bridgetown. Her kan man opleve historiske monumenter og seværdigheder, og nyde den engelske Afternoon Tea på et af byens cafeer eller hoteller.
Strande, snorkel og dykning
Barbados største attraktion er de enestående sandstrande, der strækker sig langs kysten. Vestkysten byder på rig mulighed for eksotisk afslapning på smukke strande med roligt badevand, mens østkysten har et mere sprudlende hav og dermed oplagt til surfing på grund af de konstante bølger og susende vind.
Derudover kan man snorkle og dykke i det turkisblå vand og opleve de mange enestående koralrev og havskildpadder. I havet omkring Barbados er der også mulighed for at udforske skibsvrag fra fortiden, fx ved Carlisle Bay, hvor man finder hele 4 vrag. Endvidere kan man også udforske Barbados dyre- og naturliv, hvor man kan møde diverse fuglearter og aber.
Rom, shopping og calypso
Barbados er også kendt for de mange sukkerrørsplantager samt de gamle Rom-destillerier, hvor man får et indblik i produktionen. Hovedstaden Bridgetown byder på er der et hav af shoppingmuligheder, restauranter samt et farverigt natteliv. Mange butikker er ’Duty Free shops’, hvilket indebærer, at man kan shoppe mærkevarer til spot-priser. Når solen går ned, vågner Barbados rigtigt - gå ikke glip af nogle af de bedste bands i Caribien, der med inciterende Calypso musik kan få enhver bænkevarmer op af stolen...
Barbados tiltrækker mange turister som ligger vægt på en oplevelsesrig ferie, hvor man kan stifte bekendtskab med nogle af fortidens eventyrlige skatte, sjove vandsportsaktiviteter og enestående strande, som altid danner grundlag for en dejlig ferie.
>> Læs mere om aktiviteter på Barbados
>> Barbados - og vores hoteller
>> Kontakt os for rådgivning om eksotiske rejser til Barbados
Billeder fra Barbados
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Barbados. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Fakta om Barbados
Størrelse
431 km2
Antal indbyggere
282.000
Religion
Kristendom er den mest udbredte religion, men der findes også en del jøder, hinduer og muslimer.
Sprog
Engelsk
Vaccinationer
Det vil anbefales at blive vaccineret, for at forebygge evt. sygdom som følge af de fremmedartede bakterier og levevilkår. Tjek vaccination.dk eller rejsedokter.dk for yderligere information eller kontakt din læge.
Valuta
Barbados Dollar (BBD). Tjek valutakurser.dk for opdatering af kurs.
Visum
Som udgangspunkt er Barbados visumfrit for danske statsborger i op til 6 måneder. Passet skal være gyldigt under opholdet og 6 måneder efter forventet hjemkomst. Børn skal som hovedregel have deres eget pas. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat.
Det anbefales at undersøge evt. ændringer i visumregler ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske Udenrigsministerium um.dk
Tidsforskel
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 06.00 på Barbados.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 07.00 på Barbados.
Drikkevand
Drikkevandet på Barbados regnes for at være utroligt rent, og der er ingen problemer i at drikke vandet.
Elektriske stik
På Barbados benytter man 115 volts AC, 50Hz. Se evt. opdatering på kropla.com
Transport på destinationen
Barbados har et udmærket bussystem, hvor man kan komme rundt over det meste af landet – hvilket også er den billigste transportform på øen. Der er også mulighed for at leje bil, og også taxier er et godt alternativ. Det er ret nemt at få fat i en taxi på Barbados, især i hovedstaden Bridgetown. Priserne på en tur er bestemt at staten, men det er alligevel en god ide at aftale prisen med chaufføren inden turen påbegyndes.
Bådtransport
Fra hovedstaden Bridgetown er der mange muligheder for at komme en tur på havet. Der er både store cruise-skibe og mindre både til en dagsture.
Attraktioner på Barbados
Udover fabelagtige strande med kridhvidt sand og turkisblåt vand kan man på Barbados opleve smukke seværdigheder, historiske monumenter, festivaler, spændende byer og ikke mindst eventyrlig natur, som venter på at blive udforsket og beundret. Vi har lavet en oversigt over et udvalg af de mest spændende og interessante attraktioner:
Harrison’s hule
Denne fantastiske hule og dens søer, vandfald og formationer var indtil 1970’erne et uudforsket mysterium. I 70’erne blev hulen opdaget og kortlagt af den danske ingeniør og huleopdager Ole Sørensen. Derefter begyndte regeringen at udvikle hulen ved at udgrave tunneller og skakte, og i 1981 blev den åbnet for offentligheden. Hulen er mindst 2,3 km. lang og er en særdeles spændende og unik attraktion, som man ikke skal snyde sig selv for.
Welchman Hall Gully
Ocean Park
Barbados Museum
- En historisk udstilling om Barbados’ koralstrukturer
- Artefakter fra de tidlige beboere på Barbados
- Møbler fra det 18.-århundredes plantagehuse m.m.
Bridgetown
De mange festivaler
Gospelfestival (se: http://barbados.org/events/gospelfest/gospelfest.htm)
De lokale på Barbados er meget religiøse mennesker, hvilket blandt andet mærkes og fejres på den årlige gospelfestival, hvor både nationale og internationale gospelstjerner optræder. Festivalen er bred og man kan udover gospel høre og opleve reggae, jazz, calypso og soul.
For yderligere information om attraktioner se: http://www.barbados.org/
Aktiviteter på Barbados
På Barbados er der utallige og spændende muligheder for aktiviter - både til lands og til vands. Herunder er der udvalgt særligt fantastiske aktiviteter og strande, som vil bidrage til et dejligt ophold på Barbados:
TIL LANDS
På Barbados er der utallige muligheder for aktiviteter. Eksempelvis kan man ride på de smukke strande, cykle, spille golf, fiske eller tage på udflugt til øens mange attraktioner, som man kan få et overblik over ved at klikke på menuen 'attraktioner'. Derudover er det en fornøjelse bare at være på øen og møde lokalbefolkningen, som er meget venlige og gæstfrie.
De mange festivaler
Gospelfestival (se: http://barbados.org/events/gospelfest/gospelfest.htm)
De lokale på Barbados er meget religiøse mennesker, hvilket blandt andet mærkes og fejres på den årlige gospelfestival, hvor både nationale og internationale gospelstjerner optræder. Festivalen er bred og man kan udover gospel høre og opleve reggae, jazz, calypso og soul.
TIL VANDS
Svøm med skildpadder
På Barbados er de store skildpadder fredede, og nogle steder er der endda næsten tamme skildpadder. I nogle områder fodrer og plejer de lokale fiskermænd skildpadderne. På hele øen er der muligheder for ture til områder med mange skildpadder.
Udforsk skibsvrag
STRANDE
Barbados er en koralø, som er fremkommet ved vulkansk aktivitet. På Barbados’s vestkyst er det utallige koralrevsstrande med fint hvidt sand og turkisblåt vand, som møder dit øje. På øens østkyst er der fantastiske muligheder for at surfe, snorkle og dykke på grund af kyststrækningens friske og konstante vind og bølger.
STRANDE PÅ VESTKYSTEN
Batts Rock Beach
Colony Club Beach eller Heron Bay
STRANDE PÅ ØSTKYSTEN
Bathsheba
Cattlewash
Denne strand rummer mulighed for at opleve smukke landskaber og et skønt klima pga. de friske briser, som rammer kysten her. Stranden og området er meget natursmukt og afslappende, men det anbefales ikke at bade og svømme i havet. Det er til gengæld muligt at bade sikkert i de klippernes mange naturlige pools, der ligger i det store strandområde.
For yderligere information om aktiviteter og strande se: http://www.barbados.org/
Klima Barbados

Vejret på barbados er næsten altid godt. Gennemsnits temperaturen året rundt er 27C, og passatvinden stryger hen over øerne og virker afsvalende på de varme fugtige dage. Passatvindene er svagest i vores sommerperiode, hvorfor denne periode også er den varmeste på Barbados. I denne periode kan man også forvente en svalende eftermiddagsregnbyge.
Barbados er den østligste beliggende ø i Caribien og dermed også den eneste som ligger helt uden for orkanbæltet. Derfor kan man rejse til Barbados året rundt.
Prismæssigt er vores efterårsperiode den billigste, og den dyreste fra jul og frem til marts, da efterspørgslen er stor af rejsende, som flygter fra vinterkulden til Caribien.
Man kan med fordel rejse i november og start december, samt i perioden fra marts til juli, hvor vejret normalt er rigtigt godt og der ikke er for mange turister.










