Edmonton
Selvom Edmonton i vintermånederne er en af verdens koldeste storbyer med en gennemsnitstemperatur på -15 grader, er man ikke kommet forgæves. Det meget moderne centrum er hele sommeren meget grøn. I skarp konkurrence med Calgary, har byen erklæret sig til Albertas festivalby. Hen over 13 uger hver sommer er Edmonton nemlig vært for ikke færre end 9 store festivaller. Den største er Klondyke Days i slutningen af juli.
West Edmonton Mall er enorm og at finde i Guinness Book of Records. Det enorme indkøbs- og forlystelsescenter er verdens største. 800 butikker hvoraf de 11 er stormagasiner har givet arbejde til 23.500 af Edmontons indbyggere. Med over 100 restauranter og 26 biografer kan det være meget svært at fornemme størrelsen. Midt i det hele ligger verdens største indendørs badeland med kæmpe bølger og 22 vandrutchebaner. Her er der plads til 5.000 badegæster. Også verdens største indendørs sø er at finde her, hvor man kan sejle rundt i ubåde blandt hajer, skildpadder og tropefisk, se delfinshows og prøve at dykke. Centret har ikke færre end 22 millioner besøgende hvert år.
Fort Edmonton er det gamle politifort, der i dag er et levende museum over de glade pionerdage.
| Læs eller download vores online katalog med rundrejser med dansk rejseleder i USA, Canada, Australien og New Zealand. >> Læs mere her |
|