Rejsetidspunkt

Det er forskelligt fra område til område, hvornår det er bedst at køre. I rejseforslagene på hjemmesiden finder du en anbefalet periode, hvor det er bedst at køre turen. Vi har taget højde for vejr og temperaturer samt, hvornår naturen tager sig smukkest ud. I Florida skal man vælge foråret, da det regner en del midt på sommeren, og der kommer hurricanes om efteråret. Områder med bjerge er smukkest i maj, hvor smeltevandet fylder floder og vandfald. I maj og juni er det bedst at opleve dyrene, da de kommer frem med deres små dyreunger. I det vestlige Canada er det bedst at rejse i perioden maj til september, hvor der er gode temperaturer, og hvor der ikke er så megen sne. New England nord for New York og det østlige Canada bør nydes i efteråret i september og oktober, hvor temperaturen og vejret normalt er dejligt, og hvor efterårsfarverne er ekstrem smukke i dette område. Og så er det en god ide ikke at rejse i perioden midten af juni til og med august, hvor der mange turister på vejene og ved de store seværdigheder samt, at priserne er en del højere i denne periode. 

 

Bestillingstidspunkt

Der er mange penge at spare ved at bestille i god tid. Bestil din sommertur allerede fra september til november. TEAM BENNS giver 15 % rabat på lejen ved bestillinger inden 1. januar, 10 % rabat på bestillinger inden 1. februar og 5 % rabat på bestillinger inden 1. marts. Priserne sættes ud fra antallet af autocampere der er tilbage på udlejningsstedet. På den måde bliver de dyrere og dyrere, jo længere tid man venter med at bestille. Efter nytår er det ofte også svært at finde ledige autocampere, så vær i god tid.

 

Pakkerejse

TEAM BENNS er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden. Det giver dig mulighed for en større sikkerhed, når du køber en pakkerejse. For at en rejse er en pakkerejse skal den indeholde mindst to af følgende tre elementer. Flybillet, indkvartering og landarrangement. Landarangement er lokale ture, leje af køretøjer, entréer m.m. Men vi anbefaler dig at lægge så meget som muligt i pakkerejsen af det, du skal bruge på din rejse. Det du enten selv arrangerer eller får arrangeret et andet sted vil dermed ikke omfatte pakkerejseloven.

 

Og hvilken fordel har du så ved at købe en pakkerejse? Når TEAM BENNS er medlem af rejsegarantifonden, er kunden sikret erstatning i form af et tilsvarende produkt eller at få pengene retur, såfrem at et arrangement aflyses, eller at en arrangør går konkurs.

 

Denne sikring er du omfattet af, hvis du har købt en pakkerejse hos TEAM BENNS!

 

Rejseforsikringer

Vidste du, at USA er det dyreste land i verden at komme galt afsted i? Du kan ikke få et ophold på et hospital i USA for under 10.000 kr. i døgnet. Derfor tilbyder TEAM BENNS alle vores gæster en Gouda Rejseforsikring, hvor du ikke blot er dækket ved tilskadekomst, alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, bagageforsinkelse og juridisk bistand, men også får omgående professionel hjælp på dansk 24 timer i døgnet.

 

Afbestillingsforsikring

TEAM BENNS tilbyder også en rejseforsikring, der ikke blot dækker én person, men alle der rejser sammen, såfrem alle rejsende bestiller forsikringen. Afbestillingsforsikringen dækker alle sygdomme, der ikke kan forudses, samt ved alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie.

 

Afhentning af autocamper

Det tager kun et øjeblik at afhente din autocamper. Først er det et papir, som du skal udfylde til forsikring og lejekontrakt. Herefter ser du en film på 10-15 min. film om, hvordan din autocamper fungerer på campingpladsen. Imens du ser den, bliver din autocamper gjort klar og kørt frem. Herefter går en af de ansatte hurtigt bilen igennem med dig, hvor du kan stille de spørgsmål, som du ikke har fået besvaret i filmen, inden du kører af sted ud på de nordamerikanske veje.

 

Aflevering af autocamper

Det er også hurtigt og nemt at aflevere autocamperen igen. Husk på at autocamperen skal leveres tilbage i pæn og ren stand. Du skal ikke gøre hovedrent, men den skal se ordentlig ud. Når du afleverer autocamperen går en af de ansatte hurtigt igennem autocamperen, inden du forlader stedet. Det passer med, at man bestiller en taxa, når man kommer til udlejningskontoret, og så er man færdig med gennemgangen, når taxien kommer.

 

Kørekort

Selvom alle tre modeller af autocampere er tungere end det tilladte at køre med på et dansk kørekort til almindelig bil (3500 kg), må man i USA og Canada gerne køre alle tre modeller på dette kørekort. Der kræves ikke noget yderligt til kørekortet, og det er nemt at komme rundt de fleste steder i USA og Canada på grund af de bredde veje. Undgå at køre i større byer, men find en campingplads i udkanten og benyt anden transport til centrum. Internationalt kørekort er ikke påkrævet i USA og Canada!

 

Nationalparkerne

USA var de første i verden til at lave nationalparker, og i dag servicerer National Park Service de 58 nationalparker, nationale monumenter, historiske parker, nationale mindesmærker, historiske veje og stier, nationale rekreationsområder, nationale kyster, nationale slagmarker og militære parker samt udvalgte kirkegårde. Og med et Annual Pass til nationalparkerne får man samtidig også adgang til alle de øvrige steder, der serviceres af National Park Service.

 

Et Annual Pass koster i 2010 80 USD og gælder for 4 voksne og et ubegrænset antal børn under 16 år i 12 måneder. Passet kan underskrives af 2 forskellige personer, hvoraf den ene person skal være med. Man kan købe passet ved indgangen til alle nationalparker eller i nationalparkernes besøgscentre. Almindelig entré til parkerne koster normalt 10-25 USD pr. park uden et Annual Pass.

Læs mere om nationalparkerne på www.nps.gov

 

Visum og pas USA - vigtigt!

Inden du rejser til USA skal du sørge for at have pas og visum i orden. For indrejse til USA skal man have et lamineret maskinlæsbart pas. Alle pas, der er udstedt efter 1. maj 1997 er maskinlæsbare.

 

Men da alle pas, der er udstedt i Danmark er både biometriske og maskinlæsbare, skal du blot sikre dig, at dit pas er udstedt efter 1. maj 1997. (Bemærk at kommunerne udsteder pas i Danmark pr. 1. januar 2007.)

 

Du skal ikke have visum for indrejse i USA, medmindre du tidligere har været straffet i USA, har en uafsonet dom, har en psykisk lidelse, er andet end dansk statsborger eller skal være i USA i mere end 90 dage.

 

Har du et ikke dansk pas, skal du kontakte ambassaden for det pågældende land, hvor passet er udstedt, for yderlige information. Læs mere om yderligere praktiske informationer i venstre menu INDEN du rejser til USA.

 

Visum og pas Canada - vigtigt!

Alle rejsende, voksne som børn skal have eget pas. Passet skal være udstedt efter 1 maj 1997. Der kræves ikke visum for danske statsborgere for rejser under 90 dages varighed. 

 

Dette er under betingelse af, at du ikke har en sindslidende sygdom, har været straffet i Canada eller skal arbejde i Canada under opholdet. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdagen. Har du fremmed statsborgerskab eller er i tvivl, om du opfylder alle betingelser for indrejse i Canada uden visum, bør du kontakte Den Canadiske Ambassade (tlf.: 33 48 32 00).

 

Undlades relevante oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor TEAM BENNS.

Læs mere om yderligere praktiske informationer i venstre menu INDEN du rejser til Canada.

 

 

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

montreal

Montréal

Montréal er en blanding af europæisk og nordamerikansk atmosfære. To ud af tre af byens indbyggere har fransk som modersmål, men de fleste kan dog også snakke engelsk. Montréal ligger på en ø, omkranset af St. Lawrence floden,...

læs mere


toronto

Toronto

Toronto er verdens mest etnisk sammensatte by; man regner med at der tales op mod 80 forskellige sprog, og halvdelen af indbyggerne er født i et andet land.  ...

læs mere


calgary

Calgary

Calgary i Alberta ligger på grænsen mellem den canadiske prærie og Rocky Mountains hvide bjergtoppe. Byen er vokset støt med god økonomi grundet stor olieindustri på prærien. Men selvom byen er blevet meget moderne er der stadig en færd af...

læs mere


vancouver

Rejser til Vancouver i Canada

Vancouver er den største by i staten British Columbia og kåret som verdens næstbedste by at leve i. Byen ligger ved vandet omgivet af de smukke bjerge. Helt inde i centrum ligger boligblokke, boligkvarterer og forretningsgader tæt side om side,...

læs mere


chicago

Billige rejser til Chicago

Chicago er verdensberømt for de imponerende og fantasifulde bygningsværker, der står som mægtige siluetter ud til den smukke Lake Michigan....

læs mere


minneapolis

Rejser til Minneapolis

Minneapolis er kendt i USA som en skandinavisk by, hvilket også har smittet af på det lokale american football team, Minnesota Vikings. Den ligger ved Mississippi-floden og er også kendt for dens mange teatre, museer, kunstgallerier og grønne parker, der...

læs mere


miami

Billige rejser til Miami, FL

Hos TEAM BENNS hjælper vi dig med billige rejser til Miami Miami Beach er mest kendt for stranden, Ocean Drive og en actionfyldt TV-serie fra 80'erne. Men Miami er også hyggelige gader med smukke art deco-bygninger, restauranter...

læs mere


orlando

Rejser til Orlando, Florida

Orlando er kort sagt verdens største legeplads for både børn og voksne i alle aldre. Her finder man et stort udvalg af temaparker; Walt Disney World, Sea World, Universal Studios....

læs mere


boston

Rejser til Boston

Boston er en ægte britisk by midt i New England. Med hyggelige grønne parker, gamle bristiske historiske bygninger og en helt enestående atmosfære kan man kun holde af Boston....

læs mere


new-york

New York rejser | Rejser til New York med TEAM BENNS

"New York er en storby, der altid fascinerer og overvælder - en levende by, der aldrig sover, og hvor alt det bedste fra Amerika er samlet."  ...

læs mere


philadelphia

Rejser til Philadelphia

Philadelphia, i folkemunde kaldet Philie, er USA's gamle hovedstad. Det var her USA blev født 4. juli 1776. Uafhængighedserklæringen blev underskrevet i Independence Hall og det var en revolutionerende begivenhed for amerikanerne.  ...

læs mere


washington-dc

Rejser til Washington D.C.

Washington D.C.  er en by, som er skabt til at være hovedstad. Fuld af storslåede sights og seværdigheder, og det bedste er, at mange af tingene er gratis!4 dage inkl. fly t/r fra kr. 6.998,-...

læs mere


seattle

Rejser til Seattle

Seattle er hjemsted for USA's kaffebarer. På stortset alle gadehjørner i Seattle findes der en kaffebar. Og de lokale i Seattle elsker at drikke deres morgenkaffe på deres kaffebarer. Men det er ikke kun kaffe byen er kendt for. I...

læs mere


atlanta

Rejser til Atlanta

Atlanta er en god blanding af sydstaternes charme og storbyens ræs. En ny og flot by, der blev bygget op igen efter at den brændte helt ned til grunden under borgerkrigen. ...

læs mere


houston

Houston

Byen Houston er fuld af selvtillid og med god grund. Houston kan nemlig prale af at det første ord der blev sagt på månen var: Houston. Space center Houston (månemissionernes kontrol center) som modtog beskeden har til...

læs mere


denver

Rejser til Denver

"The Mile High City" - Denver ligger præcis en mil over havets overflade, omgivet af bjerge fra det sydlige af Rocky Mountains, der strækker sig helt op i Canada....

læs mere


las-vegas

Rejser til Las Vegas

Spørger man amerikanerne, siger de at Las Vegas er total vanvittig. Med 1,6 millioner indbyggere i dag er byen vokset over 30 gange de sidste 50 år. ...

læs mere


los-angeles

Rejser til Los Angeles, Californien

Los Angeles er mere end bare een by. Her finder man filmenes højborg, Hollywood, Walt Disney's eventyrland i Anaheim og de gode strande i Santa Monica....

læs mere


san-francisco

Rejser til San Francisco

De fleste der besøger San Francisco efterlader deres hjerte der. Byen man kun kan elske. San Francisco er en kompleks by med en dualistisk om end fascinerende karakter....

læs mere


fantastiske-naturoplevelser

Fantastiske naturoplevelser i det vestlige Canada

Det vestlige Canada byder på flere storslåede naturoplevelser end noget andet sted i Nordamerika. Denne tur er tilrettelagt så du kommer helt tæt på naturen. Oplev Vancouver, hvor der både er mulighed for at komme på hvalsafari...

læs mere


alaska-highway

Alaska Highway

For mange der allerede har prøvet at køre i autocamper i Nordamerika og er blevet bidt af det, er turen op gennem Canada ad Alaska Highway den absolutte drømmetur. En tur med fantastisk smuk natur i Canadas vildmark og med...

læs mere


rocky-mountains

Rocky Mountains

Denne tur er designet til bl.a. familier, der ønsker ekstra god tid til at køre rundt. En tur med mange store oplevelser for både store og små i USA og Canada i et afslappet tempo. Turens højdepunkter er de smukke...

læs mere


alaska-i-autocamper

Alaska

En fantastisk rejse gennem Alaskas vidunderlige natur med sneklædte bjerge, krystalklare floder, gletsjere og et imponerende dyreliv med bjørne elge og bjerggeder.   Turen starter i Alaskas største by,...

læs mere


route-66

Route 66 i autocamper

Kør ad den klassiske gamle landevej, Route 66, fra Chicago tværs gennem USA til Stranden i Santa Monica i Los Angeles. En historisk tur, der byder på mange spændede seværdigheder og storslåede naturoplevelser.  16 dage fra kr. 4.398,- ...

læs mere


florida

Florida

Nyd sol, strand og sjove oplevelser for hele familien på en rundrejse i solskinsstaten Florida. Besøg verdens største legeplads, Orlando, med de største temaparker,Walt Disney World, Sea World og Universal Studios. Nyd hvide og smukke sandstrand ved Den Mexicanske Golf...

læs mere


new-england

New England

Denne smukke efterårstur foregår i New England med de grønne bakker og de små hyggelige britiske byer. En tur der kombinerer kulturelt storbyliv med rolige naturoplevelser i de fantastiske efterårsfarver med de lune efterårstemperaturer, som området er blevet berømt for....

læs mere


usas-oestkyst

USA's østkyst

Oplev det bedste af USA’s østkyst på en tur fra New York til Orlando i Florida. En tur med kultur i New York og Washington D.C., natur i Shenandoah, Blue Ridge Parkway og Great Smoky Mountains og historie i Philadelphia,...

læs mere


alaska-highway

Alaska Highway

For mange der allerede har prøvet at køre i autocamper i Nordamerika og er blevet bidt af det, er turen op gennem Canada ad Alaska Highway den absolutte drømmetur. En tur med fantastisk smuk natur i Canadas vildmark og med...

læs mere


rocky-mountains

Rocky Mountains

Denne tur er designet til bl.a. familier, der ønsker ekstra god tid til at køre rundt. En tur med mange store oplevelser for både store og små i USA og Canada i et afslappet tempo. Turens højdepunkter er de smukke...

læs mere


cowboyland

Cowboyland

En eventyrlig tur gennem USA’s cowboyland med prærie, dyrerige nationalparker og historiske minder fra kampene -mellem indianere og cowboys.  16 dage fra kr.7.498,- ...

læs mere


californien-grand-canyon

Californien & Grand Canyon i autocamper

Foretag en naturskøn rundrejse til nogle af USA's største og mest spektakulære nationalparker krydret med storbyerne Los Angeles, San Francisco og Las Vegas. Nyd den imponerende udsigt på kanten af Grand Canyon, oplev verdens største træer i...

læs mere


nationalparkerne

Nationalparkerne

En fantastisk tur gennem USA’s mest imponerende nationalparker, indianerbyer og prærier med cowboys.  21 dage fra kr. 9.248,-...

læs mere


 
Beregn din rejserute
Ønsker du ikke at benytte en af de foreslåede rute i dette katalog, men i stedet lave din helt egen rute, kan du på Google Maps nemt lave og beregne din egen rejserute samt udskrive en detaljeret rutebeskrivelse med kort. Google Maps opdateres løbende med alle adresser og seværdigheder i hele verden, og det er nemt at lægge en lang række destinationer eller adresser ind og få den til at udregne afstande i miles, km og tid på en gang. Undgå at køre over 400 km på en dag, når man også skal 
have tid til at opleve noget under vejs, og undgå at køre over 300 km, når der er børn med i autocamperen. Husk at inkludere mindst en fridag i ugen uden at skulle køre, så der er tid til at fordøje de mange oplevelser.
 
Mere inspiration
Du kan finde meget mere inspiration på vores hjemmeside i venstre menu under destinationer.
 
Børn med på ferie
Har man børn med på sin ferie i autocamper i Nordamerika, er Florida den mest anbefalede destination. Vælger man at rejse med børn og benytte nogle af de andre rejseforslag i dette katalog, er det en god idé at lægge flere overnatninger ind på turen. Rådfør dig eventuelt med en rejsekonsulent hos TEAM BENNS. Bemærk også at det er lovpligtigt, at små børn sidder i autostole, men at disse ikke kan lejes sammen med autocampere. De skal derfor medbringes hjemmefra, eller de kan købes billigt i
supermarkeder.
 
Indkøb
Når man har afhentet autocamperen, er det en god ide at køre forbi et stort supermarked og handle ind. Det er en god ide, at du hjemmefra finder det nærmeste indkøbscenter til udlejningsstedet, så du hurtigt og nemt kan finde dem. Det kan du nemt gøre ved hjælp af Google Maps. Der vil ofte være et par ekstra småting der vil være rart at have med, og så kan du samtidig få fyldt køleskabet op. 
 
Walmart har åben 24 timer i døgnet, så det er altid muligt at handle ind. Man finder denne indkøbskæde i alle større og mellemstore byer i hele USA. Butikkerne har afdelinger med fødevarer, tøj, hus og have, campingudstyr, musik og tv, bøger og blade og meget andet. Man kan f.eks. købe en gril til 6 USD, en barnestol til 30 USD og en mobiltelefon (Tracfone) til 10 USD, som man kan ‘tanke op’ med taletid.
 
Target og K-Mart er to andre store indkøbskæder ligende Walmart.
 
Telefoni
Det kan hurtigt blive en rigtig dyr telefonregning, der venter en efter en ferie i USA og Canada, hvis man bruger sin mobiltelefon med sit danske abonnement. Og selvom man benytter sig af deres gratis 1800 numre, skal man stadig betale fuld takst fra et danske telefonnummer. Ligeledes skal man være opmærksom på at brug af Internet og onlineprogrammer fra Iphone og andre smart phones også hurtigt giver en dyr regning med et dansk nummer.
 
I Wallmart kan man købe en mobiltelfon med Tracfone fra 10 USD. Herefter aktiverer man den enten på Internettet eller fra en anden telefon ved hjælp af et gratis nummer. Der bliver herefter oprettet et telefonnummer ud fra et amerikansk postnummer. Det er ikke et krav, at man har en amerilkansk adresse. Man kan f. eks bruge postnummeret i Beverly Hills som er 90210. Man kan tanke taletid på telefon fra et program i telefonen, fra en hjemmeside eller ved at købe taletid i Walmart eller på tankstationer.
 
Kontakter i Danmark
Tager du din mobiltelefon med eller køber du en i USA, er det en god idé at oprette numre på de personer, som du ønsker der skal kontaktes, hvis du kommer ud for et uheld. Gem nummeret i telefonen som ICE. Det står for 'In Case of Emergency'. Har du flere numre, skal du gemme dem som ICE 1, ICE 2, ICE 3... efter valgte priotering. Koden ICE er internationalt og kendt verden over.
 
Grill
Nogle campingpladser har grill på alle pladerne, og andre har ikke. Men i Wallmart kan man købe en udemærket grill helt ned til 6 USD. Så med den og en stor pose grillkul i bagagerummet, er man altid klar til at grille. 
 
Pakkeliste
Husk på ikke at pakke for meget. Der skulle jo gerne være plads til at købe nogle spændende minder med hjem.
  • Tøj efter område (Rejser du i bjerge skal du være opmærksom på at vejr og temperaturer hurtigt kan skifte. Derfor skal du have praktisk tøj, der er rart at vandre i, varme trøjer og regntøj. Skal du vandre, er det en god idé at invistere i et par gode vandresko, der er designet til det pågældende klima. Sørg for at gå skoene godt til, inden du rejser. Skal du besøge storbyer, skal du også sørge for at have godt fodtøj at gå i, da man kommer til at gå meget rundt.)
  • Toilettaske
  • Solcreme
  • Insektspray (I Australien og New Zealand kan man købe mere effektiv insektspray end i Europa!)
  • Medicin (Husk at undersøg med læge og lufthavn om du må have dit medicin med i håndbagagen)
  • Ekstra kopier af alle rejsedokumenter, pas og visum (gem dem i en anden taske end orginalerne)
  • Opladere til alt elektronik
  • Omformer til elektricitet
  • Badevinger og korkbælter til børnene

 

Ekstra udstyr til autocamper
Selvom du har bestilt en fuld udstyret autocamper, vil der altid være nogle småting, som der ikke følger med, men som er gode at have.

  • Hvidløgspresser
  • Proptrækker
  • Ostehøvl
  • Proptrækker
  • Tørresnor og klemmer
  • Fyrfadslys (kan være svære at finde på turen)
  • Fluesmækker
  • Lommelygte (evt. en pandelygte)
  • Leatherman tool eller Schweizer kniv
  • Gummihandsker (gode at have når toilettet skal tømmes
  • En voksdug til udendørs borde
  • En dug til at gøre det hyggeligt i autocamperen

 

Det kan være en god idé at reservere plads på campingpladserne hjemmefra på de mest turistede steder, hvis du rejser rundt i højsæsonen. I Florida er højsæsonen fra januar til april samt juni til august. I resten af USA og Canada er det juni til august. Vær opmærksom på, at campingpladser inde i nationalparkerne kan være udsolgte op til et år forud.


Campingkæder
Det kan svare sig at planlægge campingpladserne på forhånd og benytte sig af samme campingkæde og dermed spare mange penge. Her har vi nævnt de 3 største campingkæder i USA og Canada.


KOA (Kampgrounds of America)
Denne campingkæde har over 800 campingpladser fordelt i hele Nordamerica. Et medlemskab koster 24 USD for et år og giver 10 % rabat på overnatninger. Når man lejer en Cruise America autocamper gennem TEAM BENNS, får man gratis et medlemsskab til KOA. Når man booker en KOA plads på deres hjemmeside, står der, at man skal oplyse medlemsnummer for at opnå rabatten. Men da man først får udleveret KOA rabatkortet ved udleveringen af vognen, er dette ikke muligt. Derfor booker man pladsen på almindelig vis, og så får man refunderet rabatten, når man tjekker ind på campingpladsen og viser sit KOA medlemskort. 

Læs mere på www.koa.com

 

Passport America
Campingkæden har over 1.600 campingpladser i USA og Canada. Et medlemskab koster 44 USD for et år og giver 50 % rabat på overnatninger. Medlemskortet kan erhverves på alle kædens campingpladser.
Læs mere på www.passportamerica.com


Camp Club USA
Denne kæde har 1.100 pladser i fordelt over hele USA. Medlemskortet koster 40 USD for et års medlemsskab og giver 50 % rabat på overnatnigner.
Læs mere på www.campclubusa.com


Pladstyper
Når man har valgt den ønskede campingplads, skal man være opmærksom på, at man oftest har valget mellem flere forskellige pladstyper. Man kan vælge pladser helt uden faciliteter, som normalt er beregnet til telte, pladser med vand og el eller en af delene, eller pladser med både vand, el og kloak, som bliver kaldt for ‘Full hooked up’. Når du parkerer din autocamper på en plads, er det vigtigt at du har strøm, vand og kloak på din venstre side, som er autocamperens bagside. Er der picnikbord og grill på pladsen, skal du have det på højre side af autocamperen, som er autocamperens forside.


Vand
Med i autocamperen finder man en vandslange, som man kobler på vandhanen ved pladsen og til autocamperen, hvor der står ‘City Water Connection’. Det er vigtigt kun at skrue hanen en kvart omgang, så der ikke kommer for meget tryk på vandet til autocamperen. For meget tryk kan få toilettet til at svømme over!


Elektricitet
På pladser med elektricitet skal man koble ledningen fra autocamperen i strømboksen. Der kan være forskellige stik på forskellige pladser, hvor man så skal bruge den strømadaptor, der følger med i autocamperens udvendige strømboks, hvor ledningen ligger. På nogle campingpladser skal man vælge pladser med forskellige styrker af ampere. Det er vigtigt, at man ikke vælger mere end 30 ampere til autocampere fra Cruise America. Står der både 30 og 50 ampære til en plads, kan man vælge amperestyrken med en kontakt i pladsens strømboks.


Kloak
På pladser med kloak, finder man et lille kloakdæksel. I en boks på autocamperens venstre side, finder du din kloakslange (sewer), som du kobler til autocamperens kloakafløb på venstre side eller bagsiden af autocamperen og stikker den anden ende i pladsens kloakafløb. Inden du tømmer autocamperens spildevandstanke, er det vigtigt, at tankene er mindst to tredjedele fulde. Der er to spildevandstanke - en til toiletaffald og en til spildevand fra bruser og håndvaske. Det er vigtigt at du tømmer tanken med toiletaffald først, så spildevandet fra bruser og håndvaske kan skylde slangen igennem bagefter. Brug aldrig vognens vandslange eller vandhanen på pladsen til at rengøre kloakslangen. Det kan overføre livsfarlige bakterier! Brug istedet engangshandsker, når du skal have fat i kloakslangen.

 

Børnfamilier i autocamper

Er det hensigtsmæssigt at tage børn med på en rejse i autocamper? Det spørgsmål støder vores rejsekonsulenter ofte på, og svaret er: ‘Ja selvfølgelig kan man det’. Vi vil nærmere sige at en autocamper er den mest ideelle rejseform for børnefamilier.

 

De trygge rammer

Børn har brug for trygge rammer, og det er lige, hvad en autocamper er med til at give. Specielt for de små børn kan det være ret anstrengende at skulle pakke ind og ud af et hotel, hvor man i en autocamper kun pakker ud og sammen én gang. Dermed kan børn have deres eget skab i børnehøjde til deres legetøj. Og på en campingplads er der ofte en legeplads og andre børnevenlige faciliteter, som de kan benytte sig af, eller blot være ude at lege.

 

Det praktiske

Når man er på langtur med børn, skal det hele passes ind med toiletbesøg og specielle spisetider. Det kan specielt være svært, når man kører rundt i USA’s store nationalparker, hvor der ofte ikke er spisesteder og andre faciliteter. Med en autocamper har man hele tiden toilet og køkken med sig, så man hurtigt kan klare børnenes toiletbesøg ved at holde ind til siden på landevejen. Og når børnene er sultne, er det let at holde ind og lave lidt mad. Lav eventuelt en lille madpakke om morgenen, hvis man kører længere strækninger, så det er let og hurtigt at give børnene lidt at spise.

 

Sikkerheden

Autocamperne er ikke udstyret med autostole, og de kan ikke tilkøbes. Indkøbskæden Wallmart, som findes over hele USA, har autostole ned til 39 USD, og der er sikkerhedseler i alle autocamperens sæder. 

 

Vores anbefalinger

Ud fra vores egne erfaringer, når vi rejser med vores egne børn, anbefaler vi at børnefamilier tænker over turens længde, så man begrænser strækningerne. Undlad at kører mere end 300 km på en dag og sørg så vidt muligt for at have lagt en del fridage ind på turen, hvor børnene kan koble af fra oplevelserne og slappe af med leg på en campingplads. 

 

Familien Rendbøll i Canada & USA

Familien Rendbøll fra Århus kørte Amerikas vestkyst i autocamper.

 Læs mere her

Autocamper i Florida

 

Lars Duelund og hans familie rejste Florida rundt i autocamper.

 Læs mere her

Familien Schmidt i USA, Canada og Australien

Familien Schmidt fra Ringkøbing drog jorden rundt i autocamper.

 Læs mere her

Jens Romundstad aka Biker Jens i Florida

Jens Romundstad aka Biker Jens tog familien med til Florida i feriehus og autocamper.

 Læs mere her

Campister i USA

Benthe og Willy fra Tarm har skiftet deres campingvogn ud med en amerikansk autocamper.

 Læs mere her

Del dine rejseoplevelser

Du har mulighed for at få dine rejseoplevelser vist på denne side.

Skriv til Hans på

hamo@team-benns.com

 

Gør afhentning af din autocamper hurtigere og nemmere ved at benytte vores Express Check-in. Du skal blot udfylde og sende os dine detaljer online her på siden, så snart du har modtaget dine rejsedokumenter fra Team Benns 10-14 dage inden afrejse. I rejsedokumenterne finder du din voucher fra Cruise America med de oplysninger du skal bruge for at lave online check-in. Det sparer dig for tid, når du skal hente din autocamper, og du kommer hurtigere afsted ud for at opleve.

 

Check in her

 

 

 

 

 

 

Åbningstider:

  • Man - fre 08.30 - 17.00

 

TEAM BENNS

Nørregade 51

7500 Holstebro

Tlf. 65 65 65 61

mail: usa@team-benns.com


 

 

 

 

 

René Christensen 

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 61

rech@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om René

Kim Jørgensen

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 62

kijo@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om Kim

    

Tina Stokholm Væggemose

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 96

tist@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om Tina

Kathrine Elbæk

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 68

kael@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om Kathrine

 
       

Maria Bunzel

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 66

mabu@team-benns.com

Karsten Svanholm Lind

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 95

kali@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om Karsten

       

Søren Nygaard

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 68

sony@team-benns.com

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Gruppeture med danske rejseledere

 

Hans Mørup Johansen

Rejsekonsulent

Tlf.: 46 91 02 60

hamo@team-benns.com

 

 

>> Læs mere om Hans