Rummelighed
Som en Toyota Previa, er en Spaceships ikke breddere, højere og ikke meget længere end en almindelig stationcar. Men trods det har den en god og rummelig soveplads til to personer, der kan udevides med ekstra to sovepladser i en teltboks på taget. Bagsmækken kan åbnes, så sengepladsen kan forlænges med en halv meter og overdækkes med et lille teltstykke. I voldsomt regnvejr kan bagsædet drejes rundt, så sengen kan forlænges hen over sædet, og bagsmækken kan holdes lukket.
Når man opholder sig i vognen, kan bagsædet med plads to drejes 90 grader, så det fungerer som en siddeplads ved et lille bord, som kan monteres. Men en Spaceships er ikke et køretøj, som man skal bruge til at opholde sig i.
Sovepladser
Der er plads til to i sengen bag i vognen, når den slås ud til fuld længde.
Udstyr
En Spaceships har ikke et normalt køkken, men det er muligt at lave mad på to gasblus, som drejes ud af døren, så man står udenfor og laver maden. Det er ikke tilladt at lave mad inde i bilen. Et lille sejl kan monteres hen over bilens dør i tilfælde af regnvejr. Ved døren står en stor 10 liters dunk med en håndpumpe, som kan bruges til opbevaring af rent vand.
Under sengen finder man en lille køleboks, som ikke er større end der er plads til lidt brød og pålæg og lidt drikkevarer.
Der er indbygget DVD afspiller enten på en lille skærm bagerst i vognen, som kan drejes ud i en ønsket position eller en midt i vognen, som vippes ned fra loftet.
Køreegenskaber
En Spaceships camper har gode køreegenskaber og er let at køre. Den er med automatgear, hvilket er at foretrække i lande, hvor man kører i venstre side af vejen. Vognen kører 15-18 km pr. liter brændstof. På vognens bagende er der monteret et lille spejl, så man let kan manøvrere bilen tæt på andre genstande i bakgear.
Opbevaring
Vognen har to opbevaringsrum til bagage. Bagerst i vognen er der en stor rummelig plads til 2-3 kufferter, samt et rum midt i vognen under sengen med plads til en eller to kufferter.
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.