Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Smagen af Sydaustralien

Vinproduktionen
Den australske vinproduktion hører til en af verdens største og ligger primært i de populære områder Hunter Valley ved Sydney, Yarra Valley ved Melbourne, Barossa Valley ved Adelaide og Margaret River syd for Perth. Dog kommer de mest populære vine fra Barossa Valley, der sammen med nabodistrikterne McLaren Vale og Clare Valley står for mere end halvdelen af Australiens vinproduktion.

Druerne
Vindyrkningen har stået på i Australien siden de første europæere kom til Australien 1788 og tog vinstokkene med fra Europa. Men det var først i 1970'erne at vinen for alvor blev drikkelig. Specielt druerne chardonnay, cabernet sauvignon, shiraz, sémillon og riesling har klaret sig godt i det australske klima. Shiraz-druen, der også gror i Rhône-dalen i Frankrig er den mest populære rødvinsdrue i Australien. En anden populær rødvinsdrue er cabernet souvignon fra Bordeaux i Frankrig, der blandes med shiraz-druen, for at tage den lidt skarpe smag af cabernet-druen. Men også merlot bruges til at blande med cabernet-druen. For hvidvine er de mest populære druer riesling, sémillon og chardonnay. Men også druer til champagne og desertvine har Australien en stor produktion af.

Vinområderne
300 km syd for Sydney ligger New South Wales' store vindistrikt, Hunter Valley med over 50 vingårde og det tager kun tre timer at kommer hertil. Her blev de første vinstokke plantet i 1832, og her er det hovedsageligt druerne shiraz, sémillon og cabernet sauvignon der befinder sig godt.

Barossa Valley er det mest kendte vindistrikt i Australien, der i 1842 blev befolket af tyske lutheranere, der blev forfulgt i deres hjemland. Og selv i dag over 160 år senere holdes alle de tyske traditioner ved lige i dalen. Dermed finder man både tyske madretter på menukortet, folkedansere, messingorkestrer og vinfestival. Vinfestivallen holdes 4 dage i april hvert andet år på ulige årstal. Men også dialekten bærer præg af de tyske forbindelser.

280 km syd for Perth ligger Margaret River, der er Western Australia's store vindistrikt. Området er blevet et meget populært turist område, der både kan kombineres med Perth og Albanby ved sydvestkysten.

Men selvom stortset hele Australiens vinproduktion finder sted i Sydaustralien, kan man også finde en vingård ved Alice Springs inde midt i Australiens barske røde ørken og ved Darwin i nordlige troper. Kakadu Mango Winery ligger 20 km syd for Darwin og producerer mangovine. Smagen af mangovinene er en oplevelse i sig selv.

Vinkulturen i Australien
Australierne elsker deres kultur og på kulturlisten står maden højt. I Australien finder du en spændende madkultur, der stammer fra de mange forskellige kulturer, der med årene er samlet i landet. På mange af de australske restauranter er det tilladt selv at tage vin med. Disse restauranter er kendetegnet med B.Y.O. (Buy Your Own).

Anden populær drikkevare
Ud over vin elsker australierne også deres øl, og de er store øldrikkere. Førhen havde hver stat deres egen øl, men i dag fås de over hele Australien. De mest populære mærker er Foster, Victoria Bitter, Tooheys, Swan Lager, Cascades og XXXX (udtales Four X'es). Også i Danmark kan du finde Austrask øl. Foster er den største øl i Danmark, men du kan også finde både Victoria Bitter og XXXX. Men der findes bedre øl i Australien end disse tre mærker, og hvis du spørger australieren til denne eksport, vil du få forklaringen, at de eksporterer deres dårlige øl, som de ikke selv gider drikke. Det er nu ikke helt rigtigt, for både Fosters, Victoria Bitter og XXXX er storsælgende øl i Australien.

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.