Ved indsejlingen til St. Vincent bugten ligger Kangaroo Island, en 155 km lang og 55 km bred ø. Her er der ikke så mange mennesker, men til gengæld er der masser af bush, flotte strande, særprægede klippeformationer og masser af dyreliv. Med andre ord et lille mini-Australien. Der går en bilfærge fra Cape Jervis, en tur på 40 min.
Kangaroo er et goidt sted at se koalaer i naturen. De er ikke indfødte på øen, men blev flyttet hertil i 1920'erne for at redde dem for udryddelse i hovedlandet. I dag er der for mange, så nu bliver de flyttet tilbage til Victoria. Hvis man ikke ser koalaer på Kangaroo Island, er det ens egen skyld.
Nationalparken Flinders Chase er kendt for det rige dyreliv. Ved Rocky River kan man knap nok få lov til at spise sin mad i fred for tiggende possumer og kænguruer. Man har løst problemet med en indhegning til de spisende gæster.
Kontakt os for rejser til Australien
Tlf.: 65 65 65 67
e-mail: australien@team-benns.com
Billederne er © Tourism Australia