(+45) 65 65 65 67
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Kakadu National Park

Kakadu er Australiens største nationalpark med et areal, der svarer til halvdelen af Danmarks. Parken ligger 250 km øst for Darwin og byder på noget af det bedste af australsk natur og kultur.

Ved Nourlangie Rock og Ubirr Rock kan man se gamle klippemalerier fra aboriginere. Nogle af dem er 30-40.000 år gamle og blevet brugt gennem mange gennerationer til at lære fra sig om deres åndevæsner og om livets dagligdag med jagt, jagtbytte, våben m.m.

I Kakadu finder man to utroligt smukke vandfald, der ligger tæt på hinanden i det sydlige Kakadu. Jim Jim Falls er 215 m høj og kan kun nås ved hjælp af en firehjulstrukken bil ad en 57 km lang jordvej. Vejen er desværre lukket i regntiden i perioden november-april, hvor vandfaldene er smukkest. 9 kilometers gang fra Jim Jim Falls ligger Twin Falls, hvor to vandløb næsten løber sammen i et vandfald. Turen er alle anstrengelserne værd, og det kan belønne sig skiftevis at svømme og gå dertil. Twin Falls rammer en palmeklædt strand der gør hele scenografien til en af verdens smukkeste steder.

Når man rejser rundt i Kakadu kan man også opleve store skovbrænde. Dette er ret almindeligt på visse tider af året, hvor lynnedslag sætter ild til skovene. Hvert år brænder en tredjedel af Kakadu, som en naturlig cyklus, der er med til at rense ud i skoven. En klog lille fugl med kælenavnet Fire Bird, finder små kviste med ild i, og flyver rundt og sætter ild til flere steder. På den måde jagter den små insekter op fra deres gemmesteder under jorden, og middagen er serveret.

Rundt omkring i Kakadu finder man også smukke søer. Yellow Waters er en af de meget populære søer. Her er bl.a. Crocodile Dundee optaget.

På vej ind til Kakadu fra Darwin kommer man gennem Wetkands, som er et kæmpe sump område. Langs vejen støder man på skilte med krydsende krokodiller. Der hvor vejen krydser den krokodillefyldte Adelaide River, arrangeres der sejlture med "Jumping Crocodiles". Bådene sejler ned ad floden og får kæmpe krokodiller til at springe op ad vandet efter store kødstykker. En krokodille kan med et enkelt slag med halen springe så højt, at kun halen er under vandet.

På den anden side af Kakadu ligger Arnheimland, der er kæmpe aboriginer område med adgang forbudt for turister. Her lever aboriginerne som de har gjort i tusindvis af år. Nord for Arnheimland ligger Cobourg, der er tilladt for turister. Vejen dertil går gennem Arnheimland, og det er kun tilladt at opholde sig på vejen dertil. Turen til Cobourg kræver en firehjulstrukket bil samt en tilladelse, som skal bestilles mindst et år inden, og der gives kun ganske få tilladelser. Man kan også blive fløjet ind til Cobourg til en lille 5-stjernet ferieby.

Kontakt os for rejser til Australien
Tlf.: 65 65 65 67
e-mail: australien@team-benns.com

 

 

Billederne er © Tourism NT





Kontakt os


Find og kontakt din rejsekonsulent for et tilbud.

>> Læs mere her

Web TV fra Australien

Se film i vores Web TV.

Book flybillet

Skal du kun bruge en flybillet?
>> Book den her

Beregn rejserute

Beregn din egen rejse- rute med afstand og tider
>> Beregn her

Film fra Kakadu

Se 4 videoer i vores galleri.

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.