(+45) 65 65 65 67
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Sydney

Sydney er Australien største by, en af verdens smukkest beliggende byer og hovedbyen I New South Wales. Den er bedst kendt for det smukke operahus, der er tegnet af den danske arkitekt, Jørn Utzon, i 1957. Projektet med opførelsen af operahuset løb løbsk økonomisk og på grund af uenighed om økonomiske kompromiser forlod Jørn Utzon projektet i 1966 og er aldrig vendt tilbage til Sydney. Operahuset blev i 1973 indviet af den britiske dronning og man er nu blevet enige med Jørn Utzon om at færdiggøre operahuset som Utzon ville havde det skulle have været. Jørn Utzons søn står bag ombygningen af operahuset. Budgettet for opførelsen af operahuset var 7 mio AUD, men det har til dato kostet over 100 mio AUD at opføre.

Men oprindelig var byen anlagt med en mere dyster historie. Efter James Cook's landgang i Australien lige netop i Sydney, begyndte briterne at sende straffefangere til stedet, som James Cook beskrev som et naturligt sted at anlægge en havn. Straffefangerne begyndte lidt efter lidt at få mere frihed mens de skulle være med til at opbygge Sydney.

Ved siden af operahuset står den berømte bro, Harbour Bridge, hvor man ad en stejl gangbro til toppen af den en bue kan nyde en storslået udsigt ud over Sydney.

Hele området mellem Harbour Bridge og operahuset kaldes The Rocks, og er det ældste område i Sydney. Her blev de første huse i Australien bygget, da de første skibe med britiske straffefangere ankom i 1788. Området er hyggeligt med pubber, hoteller, brugskunst, designervarer og souvenirs.

Darling Harbour i Sydney
Rundt om Darling Harbour ligger restauranterne tæt. Dette havneområde har en utrolig hyggelig atmosfære, specielt om aftenen. Den ene side er et stor indkøbscenter og i enden af havnen ligger det store Imax Theatre der på et kæmpe biograflærred viser imponerende film i 3D, som skal ses gennem specielle 3D-briller. I Darling Harbour finder man også et gammelt sejlskib og et krigsskib, som man kan komme ombord og kigge nærmere på.

Kings Cross
Kings Cross er det mere lystne kvarter. I dette område findes der mange billige overnatningsmuligheder for unge. Vil man købe bil til at køre Australien rundt i, kan man benytte et bilmarked i Kings Cross, der blandt danskere kaldes for "Kælderen". Her videresælger backpackers deres biler og man kan være heldig at gøre en god handel. Men vær varsom med hvad du køber. Et alternativt sted her Travellers Autobarn i Kings Cross, der sælger og køber brugte biler til backpackers. De ved hvad de har med at gøre og er et mere sikkert sted at købe bil. Her er både pris og kvalitet højere.

Strandene i Sydney
Sydney har 30 strande, der alle er letfremkommelige med offentlige transportmidler. Stranden er spæret af med hajnet, for de mange hajer der svømmer rundt i Sydneys havneområder. Den mest populære strand er Bondi Beach, der ligger sydøst for Sydney. Coogee Beach har fået sin egen strandpromenade, og strande som Palm Beach, Curl Curl og Ocean Beach kan også varmt anbefales.

Kontakt en af vores Australien-eksperter for rejser til Sydney og øvrige Australien
Tlf.: 65 65 65 67
e-mail: australien@team-benns.com

Vi skræddersyer pakkerejser til Sydney og øvrige Australien eftet dit ønske og behov.

 

 

 

Billederne er © Tourism Australia


TEAM BENNS sælger kun rejser til personer under 45 år til denne destination.

Udflugter

Få det optimale ud af dit ophold
>> Læs mere her

Blue Mountains

Heldagstur til Blue Mountains
>> Læs mere her

Kør selv

På egen hånd til Blue Mountains og Hunter Valley
>> Læs mere her

Film fra Sydney

Se 5 videoer i vores galleri.

Web TV fra Australien

Se film i vores Web TV.

Book flybillet

Skal du kun bruge en flybillet?
>> Book den her

Beregn rejserute

Beregn din egen rejse- rute med afstand og tider
>> Beregn her

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.