Ring 65 65 65 65  Safari rejser til Afrika
Ring 65 65 65 65 Krydstogter til hele verden
Ring 65 65 65 65 Autocamper ferie i USA
Ring 65 65 65 65 Kina rejser og rundrejser
Ring 65 65 65 65 Rundrejser Indien – oplev Taj Mahal
Ring 65 65 65 65 Eksotiske rejser til Caribien
Ring 65 65 65 65  Safari rejser til Afrika
Ring 65 65 65 65 Krydstogter til hele verden
Ring 65 65 65 65 Autocamper ferie i USA
Ring 65 65 65 65 Kina rejser og rundrejser
Ring 65 65 65 65 Rundrejser Indien – oplev Taj Mahal
Ring 65 65 65 65 Eksotiske rejser til Caribien

Rundrejse i Indonesien

Bemærk: Denne rejser er ikke tilgængelig i øjeblikket. Du kan se relaterede rejser til Asien ved at klikke her.

Java & Bali

15 dages rundrejse til Java og Bali

- med dansk rejseleder

Tilmeld rejsen

 

Tag med på en eventyrrejse tværs over Indonesien, til nogle af landets absolut største seværdigheder

 

Denne spændende rundrejse gennem landets kultur, historie, natur og hverdag tager sit udgangspunkt på Java i landets hovedstad Jakarta. Herfra kører vi op i højlandet til Bandung – ” Blomsternes By”. Herfra fortsættes kursen mod Javas kulturelle centrum Yogyakarta.

 

I modsætning til de fleste andre rejsebureauer har vi valg, at denne del af turen skal foregå på en behagelig togrejse gennem Javas smukke natur hvor højlandet byder på udslukte rygende vulkaner, høje bjerge, bølgende temarker og varme kilder. I Yogyakarta vil højdepunkterne være sultanpaladset Kraton, det buddhistiske vidunder Borobudur og tempelkomplekset Prambanan i Solo.

 

Senere nyder vi den smukke soloopgang ved Bromo-vulkanen og besøger kakao- og kaffeplantager i det østlige Java inden turen går til Sanurs palmestrande på evigt smukke Bali. Her er der mulighed for ekstra udflugter med den danske rejseleder, men ellers er dagene afsat til at man på egen hånd kan opleve flotte templer, farverige markeder, vandfald, majestætiske vulkaner, grønne rismarker og palmestrande og meget mere.

 

Se priser og afrejsedatoer her

 

 


 

Dagsprogram:

Dag 1 Afrejse fra København
Dag 2  Ankomst til Java, Indonesien
Dag 3 Byrundtur i Jakarta, nationalmuseet, den gamle havn, nationalmonumentet, med bus til Bandung og traditionelle bambusinstrumenter
Dag 4 Med tog Yogyakarta, smukke naturscenerier og Ramayana ballet (tilkøb)
Dag 5 Borobudurs buddhistiske vidunder og Sultanpaladset
Dag 6 Bustransport til Solo, sølvsmedearbejder, batikfremstilling og tempelkomplekset Prambanan
Dag 7 Livet på landet, flot natur og små landsbyer
Dag 8 Solopgang over Bromo-vulkanen og vandretur til kraterkanten
Dag 9        Kaffe-, kakao- og krydderiplantager, med færge til Bali og strandophold i Sanur

Dag 10-13 

Afslapning og oplevelser på egen hånd eller tilkøb af udflugter

Dag 14 Sol, strand og vand samt hjemrejse
Dag 15 Ankomst til Danmark

 

 


 

Rejseplan:

  Dag 1 Danmark

 

Afrejse fra København

 

Hen på eftermiddagen flyver vi fra Københavns Lufthavn til Doha. Efter en kort ventetid skifter vi fly for den videre rejse mod Indonesien. Vi ankommer til Jakarta den efterfølgende dag.

 

Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet.


 

  Dag 2 Jakarta

 

Ankomst til Java, Indonesien

 

Midt på eftermiddagen, lokal tid, lander vi i på øen Java i Indonesiens hovedstad Jakarta. Java er kun ca. tre gange større end Danmark, alligevel lever her ikke færre end 110 mio. mennesker! Den store befolkning må dele pladsen med talrige vulkaner, millioner af rismarker, skove og utallige floder. Dette giver en af klodens største befolkningstætheder. I de største byer kan menneskemængden forekomme uoverskuelig, men på landet er det selvfølgelig anderledes. Lige meget hvor man er på Java, kan man se vulkaner. Blandt andet af den grund, er Java et af de mest frugtbare steder på jorden, og den var hjemsted for nogle af de første mennesker; det var her man fandt Java-manden.

 

Siden disse første mennesker levede her, har kulturerne været udsat for påvirkninger fra så fjerne civilisationer som de indiske og kinesiske, hvilket den dag i dag ses tydeligt i de mange bygningsværker og templer. Men siden har javaneserne gennem århundreder udviklet en egen forfinet kultur, der kan opleves i for eksempel den yndefulde musikgenre, gamelan, i madkulturen, i deres eksotiske teaterforestillinger, Ramayana, samt i den vidt berømte tradition for fremstilling af batik. Jakarta er en kosmopolitisk og meget multikulturel storby med næsten 11 mio. indbyggere hvis man regner forstæderne med. Her er indvandrer fra de øvrige indonesiske øer og fra resten af verden som hver især sætter deres eget kulturelle præg på den farverige by.

 

Efter indrejseformaliteterne kører vi gennem den travle by – som siges at være verdens mest trafikerede – til vores centralt beliggende hotel, og efter fordelingen af værelserne er der tid til et lille hvil inden vi mødes til velkomstmiddag.

 

Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet og velkomstmiddag.

 

 

 

  Dag 3 Jakarta – Bandung

 

Byrundtur i Jakarta, nationalmuseet, den gamle havn, nationalmonumentet, med bus til Bandung og traditionelle bambusinstrumenter

 

Efter morgenmad på hotellet begiver vi os ud for at se nærmere på nogle af byens største seværdigheder. Første stop er ved Nationalmuseet – en af landets store kulturelle skatte – som huser værdifulde samlinger af antikviteter, bøger og etnografiske kulturgenstande fra det 19. og 20. århundrede.

 

Herefter går turen til den gamle maleriske havn Sunda Kelapa, der er den oprindelige havn hvorfra al handel med krydderier foregik. Duften af en svunden tid er i dag bevaret i form af traditionelle sejlbåde bygget i træ – pinisi – som fortsat spiller en vigtig rolle for transport og handel med indonesiske varer. Senere passerer vi nationalmonumentet – den 137 meter høje marmor-obelisk.

 

Herefter sættes kursen mod Bandung der er beliggende i 768 meters højde og omgivet af høje tinder på alle sider. Byen, der engang var kendt som Javas Paris pga. sine brede, skyggefulde boulevarder og elegante huse, er vokset fra at være en mindre malerisk hollandsk administrations- og universitetsby til i dag at være en hurtigt voksende industriby med ca. 2 mio. indbyggere. Bandung er dog stadig grøn og attraktiv, og indbyggerne kalder den Kota Kembang – ”Blomsternes By”. Ved ankomst til Bandung skal vi bl.a. se hvordan landets traditionelle bambus instrumenter fremstilles efterfulgt at en musikalsk opvisning.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 


 

  Dag 4 Bandung – Yogyakarta

 

Med tog Yogyakarta, smukke naturscenerier og Ramayana ballet (tilkøb)

 

Efter morgenmad på hotellet venter en betagende smuk togtur os. Som et af de få rejsebureauer har vi valgt at fortsætte rejsen med tog da vi på den måde får mulighed for at nyde landskabet og indonesernes hverdag lidt væk fra alfarvej. Vi sidder på første klasse, i dejlige bløde sæder, i en stor vogn med aircondition, og undervejs er der mulighed for at købe drikkevarer og snacks.

 

Dagens mål er Javas kulturelle centrum, Yogyakarta. Yogyakarta ligger midt på en ekstremt frugtbar slette i nærheden af Indonesiens mest aktive vulkan, Merapi. Byen har en ualmindelig spændende historie og en gevaldig rigdom af monumenter og gamle bygningsværker, som har præget byen helt op til vore dage. Det der giver byen til en helt enestående karakter, er, at den er hjemsted for det ene af Indonesiens to endnu eksisterende sultanater. Desuden er Yogyakarta det kreative centrum for den traditionsrige og navnkundige batik-kultur, og byen har derudover en ædel tradition for sølvsmedekunst.

 

Vi ankommer til Yogyakarta sidst på eftermiddagen og kører direkte til hotellet.

 

Om aftenen er der mulighed for at opleve den eventyrlig flotte Ramayana ballet. Dette gamle dansedrama, som stammer fra den hinduistiske periode, gengiver historier, der handler om de klassiske begreber som krig, kærlighed, romantik – det gode og det onde. Underholdende og flot!

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 

 

 

  Dag 5 Yogyakarta

 

Borobudurs buddhistiske vidunder og Sultanpaladset

 

Med et solidt morgenmåltid i maven, skal vi på udflugt ud af byen for at se et af verdens mest utrolige bygningsværker, den sydlige halvkugles største buddhistiske bygningsværk, Borobudur. Det er et tempel i form af en ældgammel, trappeform pyramide, bestående af tusinder af store stenblokke. Borobudur blev bygget for mere end 1.100 år siden under Sailendradynastiet i slutningen af den buddhistiske periode på Java og er ældre end det tilsvarende Angkor Wat i Cambodja. Ikke længe efter dens opførelse blev den forladt, idet islam fortrængte den gamle religion. Borobudur lå i ruiner i århundreder, og blev langsomt tildækket med voksende lag af aske fra den nært ved liggende vulkan, indtil en engelsk arkæolog i 1800-tallet genopdagede den og påbegyndte en omfattende restaurering. På toppen de seks etager, der udgør den trappeformede konstruktionen, er der placeret en stor stupa. 72 mindre stupaer samt adskillige store Buddhafigurer og et væld af velbevarede relieffer i sten, der alle fortæller historier fra den buddhistiske religion, fordeler sig på de mange etager. Takket være en stor indsats fra UNESCO, kan vi gå rundt på de mange etager og betragte herlighederne.

 

Tilbage i Yogyakarta tager vi på udflugt i byens gader, og vi begynder med en tur ind til det store areal, midt i byen, der udgør sultanatet. Det er ikke uden grund, at bystyret i Yogyakarta, er blevet indrømmet delvis autonomi i forhold til resten af Java, og stadig har status af sultanat.

 

Sultanatet har naturligvis en lang historie, men afgørende var det, at den sultan, der regerede under landets uafhængighedskrig mod hollænderne fra 1945 til 1950, ledede modstanden mod kolonimagten, og siden da har fremstået som nationalhelt. I dag er det hans søn, Hamengkubuwana d. 10., der er regerende sultan og stadig bor i sultanpaladset, der kaldes Kraton. Det blev opført i slutningen af 1700-tallet, og består af adskillige større og mindre bygninger og pavilloner. Hver for sig tjener de forskellige formål i dette lille samfund, der er så rigt på ritualer. I en af pavillonerne kan man til tider opleve et orkester opføre den eksotiske og berømte centraljavanesiske musikform, gamelan, med xylofoner, harper og gongonger som de elementære musikinstrumenter. Den er stadig elsket af javaneserne, og kan høres på gaden og på spisesteder overalt i Yogyakarta. Kraton er bygget som en miniaturemodel af kosmos ud fra de gamle javaneseres forestillinger om verden. Bygningerne fra 1800-tallet er stærkt påvirket af italiensk og hollandsk kultur. Tæt ved ser vi også sultanatets tidligere badeanstalt Taman Sari. Her er en serie af bassiner forbundet via underjordiske kanaler. Disse kunstige søer tjente som bade, nogle for sultanen, andre for hans harem.

 

Aftenen er til fri disposition så man på egen hånd kan gå på oplevelse i den eksotiske og spændende by, og spise et velsmagende javanesisk aftensmåltid. Rejselederen giver naturligvis gode råd og idéer til aktiviteter og spisesteder.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 


 

  Dag 6 Yogyakarta – Solo

 

Bustransport til Solo, sølvsmedearbejder, batikfremstilling og tempelkomplekset Prambanan

 

Vi forlader hotellet og starter dagen med at besøge et center for batikproduktion, Her får vi et indblik i den komplicerede proces med at fremstille de yndefulde stoffer. Senere besøger vi landsbyen Kota Gede, der er en berømt landsby, som har specialiseret sig i sølvsmedehåndværk.

 

Efter frokost besøger vi det oldgamle og kæmpestore tempelkompleks, Prambanan, fra den hinduistiske periode i slutningen af 800-tallet. De mest dominerende bygninger er de tårnhøje templer, der er viet til guderne Shiva, Brahma og Vishnu. Med deres højde af 40 m, står de som et dramatisk baggrundstæppe til den flade slette uden for Yogyakarta. De mange århundreder med hyppige jordskælv lagde Prambanan øde og i ruiner. Først de senere år er det lykkedes at genopføre dele af templerne.

 

Sidste på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Solo.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 


 

  Dag 7 Solo – Tosari

 

Livet på landet, flot natur og små landsbyer

 

Vi forlader Javas kulturelle centrum og sætter kursen østover mod den legendariske vulkan Bromo. Turen går gennem det maleriske landskab, med bønder der arbejder i rismarkerne og kvinder som bærer deres varer til det lokale marked. Landskabet prydes af bjerge og vulkaner som skyder op mellem rismarker, jungle og små landsbyer.

 

Efter en lang – men flot – dag ankommer vi til landsbyen Tosari sidst på eftermiddagen. Tosari ligger på en bjergskråning i 1.700 meters højde. Vi indkvarteres på vores hotel, slapper af og nyder de smukke omgivelser og den kølige bjergluft. 

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 

 

 

  Dag 8 Tosari – Kalibaru

 

Solopgang over Bromo-vulkanen og vandretur til kraterkanten

 

I dag håber vi på godt vejr, for meget tidligt om morgenen, kører vi med firehjulstrækkere til toppen af det 2.770 meter høje bjerg Penanjakan, hvorfra vi har en enestående udsigt over det bjergrige landskab. I forgrunden ligger Bromo omgivet af et 10 km. bredt yderkrater og bagved ligger Javas højeste bjerg, vulkanen Semuru. Her er ofte en del turister, men så snart solens første varme stråler, og rødlige lys, kastes over Bromos rygende krater, sænker roen sig på magisk vis.

 

Herefter kører vi ned i kraterbunden. Og i et roligt tempo går vi henover askelandskabet og det sidste stykke til Bromos top, hvor vi nyder det fascinerende – og lidt skræmmende syn – direkte ned i den aktive vulkan.

 

Efter en begivenhedsrig morgen kører vi tilbage til hotellet for at spise morgenmad inden turen fortsætter gennem det billedskønne landskab, ad smalle snoede veje, rundt om Raung-bjerget for til sidst at ende i bjergbyen Kalibaru hvor vi overnatter.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 

 

 

  Dag 9 Kalibaru – Sanur

 

Kaffe-, kakao- og krydderiplantager, med færge til Bali og strandophold i Sanur

 

Området omkring Kalibaru er primært kendt for sine mange kaffe-, kakao- og krydderiplantager, og denne formiddag besøger vi en af disse plantager. Her får vi et lille indblik i både høst- og forarbejdningsprocessen af nogle af de varer, vi kender særdeles godt fra vores dagligdag, men hvis oprindelse man sjældent tænker over.

 

Senere kører vi til havnebyen Ketapang på Javas østkyst. Herfra sejler vi over Bali-strædet til en ny og anderledes verden på Indonesiens ferieø nummer ét, Bali. Sejlturen tager lidt over en time.

 

Vi kører vi langs Balis sydkyst med kursen mod strandene i Sanur, hvor de næste dage er afsat til at man på egen hånd kan slappe af eller søge sit helt eget eventyr.

 

Den lille by Sanur har udviklet sig til et populært feriemål, men atmosfæren er stadig tilbagelænet og fredelig – velegnet for børnefamilier. Her finder man ingen diskoteker, men til gengæld hyggelige strandbarer med udsigt over havet. Den største attraktion er sandstranden, der strækker sig fire kilometer langs kysten og er velegnet for solbadning, svømmeture (ved højvande) og afslapning, og særligt om aftenen, når grillen og de kulørte lamper tændes, syder det af liv og stemning. Kystpromenaden er perfekt for gåture, og fra stranden udbydes forskellige former for vandsportsaktiviteter. I Sanur findes desuden alle ønskelige faciliteter som gode hoteller, dykkercentre samt et væld af restauranter og indkøbsmuligheder.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

 


 

  Dag 10-13 Sanur

  

Afslapning og oplevelser på egen hånd eller tilkøb af udflugter

 

Efter en begivenhedsrig rejse fyldt med masser af nye spændende oplevelser og indtryk, er de næste dage på egen hånd. Men det betyder ikke, at der kun er mulighed for at slappe af ved stranden eller poolen. Ønsker man at gå på indkøb, har byens hovedgade masser af gode forretninger med balinesisk kunst, smykker og tøj i alle afskygninger og prisniveauer. Ønsker man et lidt større udvalg er der naturligvis også mulighed for at tage en taxi til de større byer Kuta og Denpasar. Derudover er der mulighed for at deltage på nogle ekstra udflugter eller aktiviteter.

 

Tag fx på kokkeskole og få undervisning i, hvordan man laver traditionelle indonesiske retter, prøv kræfter med en gang River Rafting, nyd en skøn cykeltur i de smukke omgivelser eller nyd udsigten fra ryggen af en elefant.

 

For de mere aktive er der mulighed for at få en oplevelse ud over det sædvanlige ved at bestige Mount Batur vulkanen. Meget tidligt om morgenen, mens det stadig er mørkt, bliver man hentet på hotellet og kørt til vulkanområdet. I den kølige morgenstund, før solen står op, vandres der ad smalle, naturlige lavastier mod toppen, og med hjælp fra vores lommelygter finder vi vejen op til kraterkanten, hvor vi venter på at solen står op i horisonten (turen op tager ca. 1½ til 2 timer).  

 

Ved de første solstråler får man en ubeskrivelig smuk udsigt over Mount Batur vulkanen og hele det omkringliggende område. Her kan man så sidde og nyde den medbragte morgenmad inkl. kaffe/te inden man begiver sig ud på en god vandretur på ­toppen af vulkanen, hvor der er mulighed for at komme tæt på de aktive kratere. Efter nedstigningen er der transport tilbage til hotellet, hvor til man ankommer sidst på formiddagen. Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet og anbefales kun for folk i rimelig god form.

 

Hvis man ønsker en mere afslappende dag på havet er der bl.a. mulighed for at tage med på en skøn sejltur til øen Lembongan der er en lille ø, ud for Balis kyst, og som er et populært sted at tage til for at slappe af, nyde solen, snorkle og se på koraller, bade og nyde en god frokost.

 

Om morgenen er der afgang fra hotellet til Benoa havnen, hvorfra turen med Katamaranen afgår. Fra starten bliver man opvartet med sodavand og snacks. Sejlturen til Lembongang tager ca. 1,5 time. Ved ankomst til øen bliver man sejlet i glasbundsbåde til selve stranden, og her bestemmer man selv dagens tempo. Der er et utal af muligheder inkluderet i programmet. Tag fx. på landsbytur, snorkeltur, prøv at sejle i kajak eller lig og nyd den smukke udsigt fra stranden. Sidst på eftermiddagen sejles der retur til Bali, og på, hvis vejret tillader det, sættes der sejl så turen hjem kan nydes, mens solen stille og roligt går ned i horisonten. Efter en skøn dag på havet og stranden er man tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

 

Udover de beskrevne udflugter er der flere udflugtsmuligheder, og den danske rejselederen er naturligvis behjælpelig med forslag og gode råd til ture. Udflugter skal bestilles direkte hos rejselederen.

 

Der er disse dage inkluderet morgenmad.

 


 

  Dag 14 Sanur

 

Sol, strand og vand samt hjemrejse

 

Det meste af dagen er der mulighed for at nyde den sidste svømmetur i poolen eller havet og at få den sidste sol og varmet kroppen igennem inden vi begynder vores hjemrejse til køligere himmelstrøg. 

 

Vi spiser en skøn afskedsmiddag inden vi kører til lufthavnen, hvor hjemrejsen for alvor begynder sidst på aftenen.  Som på udrejsen flyver vi med Qatar Airways og denne gang går turen via Singapore og videre til Doha, hvor vi lander den efterfølgende dag og skifter fly.

 

Der er denne dag inkluderet morgenmad og afskedsmiddag.

 

 

  Dag 15 København

 

Ankomst til Danmark

 

Først på eftermiddagen lander vi i Københavns Lufthavn og med sindet – og kufferten – fuld af minder fra en begivenhedsrig rejse på tværs af Indonesien.

 

Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet.

 

 

 


 

 

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 60 
>> Mail: asien@team-benns.com

 

Tilmeld rejsen

 

 

Læs mere om vores: 

Rundrejser i Cambodia

Rundrejser i Filippinerne

Rundrejser i Indien

Rundrejser i Malaysia

Rundrejser i Thailand

Rundrejser i Vietnam

Rundrejser i Kina

Bemærk: Denne rejser er ikke tilgængelig i øjeblikket. Du kan se relaterede rejser til Asien ved at klikke her.

Priser for ture til Java og Bali

 

Java og Bali - 2014
Datoer Pris pr. person
17. februar kr. 14.490,- Garanteret
10. marts kr. 13.990,- / Garanteret
Tillæg for enkeltværelse fra: kr. 2.990,-

 

 

Opgradering af strandhotel til Hotel Sanur Beach

Værelsestype Pris pr. person Enkeltværelse
Deluxe værelser kr. 1.500,- kr. 4.490,-
Deluxe værelser med havudsigt kr. 2.400,- kr. 5.390,-

 

 

Ekstra udflugter

Udflugter Pris pr. person
Cykeltur på landet Ca. 60 $
River Rafting Ca. 60 $
Kokkeskole Ca. 100 $
Elefanttur i junglen Ca. 100 $
Bali tur med Land Cruiser Ca. 105 $
Catemarantur til Lembongan Island Ca. 110 $

 

 

Bestil din rejse online

 

 

Rejsens pris inkluderer:

  • Flytransport København – Jakarta og Denpasar - København med Qatar Airways via Doha
  • Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
  • Udflugter, transport og entréer jf. program
  • Indkvartering i dobbeltværelse (v. 2 personer)
  • 7 nætters rundrejse på 3 og 4 stjernede hoteller
  • 5 nætter i Sanur på Hotel Oasis Lagoon.
  • Morgenmad dagligt
  • 7x frokost og 2x aftensmad
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Provinstilslutning (ring og hør nærmere)
  • Visum til Indonesien (pt. USD 25 som betales kontant ved ankomst til Indonesien. Kreditkort modtages ikke)
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. kr. 300 pr. person)
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Eventuelle ekstra arrangementer
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Reservationsgebyr på kr. 95,- pr. person
  • Alt som ikke er nævnt under ”rejsens pris inkluderer”

 

 


 

Betaling:
Depositum er kr. 3.000,- pr. person som skal indbetales 7 dage efter bestilling. Restbeløb betales 60 dage før afrejse.


Deltagerantal:
Rejsen gennemføres med min. 15 deltagere og maks. 32 deltagere.

 

Forlængelse og ændringer:
Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse er ikke muligt.
 

Sikkerhed og Garanti:
TEAM BENNS er medlem af rejsegarantifonden nr. 1400

 

 



Bemærk: Denne rejser er ikke tilgængelig i øjeblikket. Du kan se relaterede rejser til Asien ved at klikke her.

Kort over rundrejsen

Java og Bali rejse

Bemærk: Denne rejser er ikke tilgængelig i øjeblikket. Du kan se relaterede rejser til Asien ved at klikke her.

Billeder fra Java og Bali

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Java og Bali. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

 


Rejsetips til Java og Bali

Af Kurt Kristensen
aug. 2013

Varaner på Komodo

Komodo, Indonesien
Rating #1Rating #2Rating #3Rating #4Rating #5
En af de største oplevelser min kone og jeg har haft, var da vi var på Bali. Her tog vi en 3 dages tur...

Spar 50% på billetter til rejsemesse i KBH!

Bestil billetter til messen i Øksnehallen d. 18.-19. okt. til kun 50 kr. med Team Benns! (normal pris 100,-)

Bestil her

Har du et spørgsmål?
Kontakt os på tlf. 65 65 65 65

 

Modtag vores bedste tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Mød os på facebook
Se vores facebook side

 


 

Rundrejser:

Autocamper/Krydstogter:

Andre rejser:

Info og tilkøbsprodukter:


facebook.com/TeamBenns
@TeamBenns
youtube.com/TeamBenns
Team Benns på Google+