Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Interview med Karen Jette

  Karen Jette startede hos TEAM BENNS i 1987. Hun har haft flere forskellige funktioner, men de sidste mange år, har hun været rejsekonsulent og varetaget skolegrupper til aktiv destinationerne. Hun er selv aktiv skiløber, og har igennem alle årene i branchen, fået stor erfaring og kendskab til alle aktiv destinationerne.
Interviewer: Hvad kan du fortælle om en flodbådtur i Holland?

Karen Jette: En flodbådtur i Holland er en meget flot og anderledes oplevelse. Det er et produkt, som vi har haft med i vores program fra starten, og det har stor succes hos vores grupper. Det er en rigtig god måde at se Holland på, og jeg kan på alle måder anbefale det til skolegrupper, som en anderledes studietur, med både fagligt indhold og en rigtig god måde at ryste en gruppe sammen på.

Holland er jo kendt for sine kanaler, og det er virkelig også en særpræget oplevelse at bo på båden og se, hvordan det hele organiseres i forhold til myldretiden morgen og aften, når bilerne skal ind og ud af byerne. Den måde sluserne regulerer vandstanden på er også en af de ting, som har imponeret mig, og det er en meget speciel oplevelse.

Interviewer: Hvilke aktiviteter prøver grupperne på deres flodbådtur?

Karen Jette: Det er mulighed for individuelt at aftale med skipperen, hvilken rute man vil vælge, og dermed også hvilke aktiviteter, gruppen kan og vil foretage sig på turen. Jeg vil dog anbefale, at man tager turen sydpå, hvor der er mange smukke omgivelser og mulighed for interessante besøg. En flodbådtur giver dermed også mulighed for at koncentrere sig om et bestemt tema på turen. Eksempelvis kan TEAM BENNS i forårsmånederne arrangere en blomstertur, hvor man kommer til nogle af de kendte blomsterparker og med på blomsterauktion.

Interviewer: Hvilket program kan TEAM BENNS tilbyde grupper, som ønsker en flodbådtur i Holland?

Karen Jette: Vi snakker som regel mulighederne igennem med gruppelederne om, hvordan de kan planlægge deres rejse. TEAM BENNS har jo mange års erfaring med det og vi forstår, hvor vigtigt det er for grupperne, at turen indeholder faglige elementer, så de studerende kommer hjem med noget i rygsækken. Den endelige rute og detaljerne kan gruppelederne, som sagt, selv koordinere med kaptajnen, når de ankommer til Holland. Det er vigtigt der er plads til både spontanitet og fleksibilitet og hensyntagen til sluser og broer.

Holland og nærmere betegnet Amsterdam, er også kendt for andet end kanaler. Eksempelvis er det oplagt at besøge Van Gogh Museet og Anne Franks Hus, og jeg vil i det hele taget anbefale, at man i sit programvalg gør plads til at besøge Amsterdam og nogle af byens seværdigheder. Såfremt nogle af vore grupper ønsker et besøg i Red light distrikt anbefaler vi at gruppelederen lave en aftale med vore skippere som gerne laver en guide rundtur i området, vi kan under ingen omstændigheder anbefale at grupperne på egen hånd besøge distriktet, med området er på den anden side en del af den hollandske storby, som er speciel at opleve.

Interviewer: Er der ellers noget særligt, du kan fortælle om en flodbådtur i Holland?

Karen Jette: En Flodbådtur i Holland bliver ofte brugt som "ryste sammen tur", fordi gruppen i højere grad end på et hotel, tvinges til at være sammen på bådens begrænsede plads. Gruppen bliver ikke så spredt her, og det er en klar fordel for fællesskabet, hvilket jeg personligt synes er rigtig godt.

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.