Bestil en billig afbestillingsforsikring gennem TEAM BENNS
- denne service tilbydes i samarbejde med Gouda Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring fra Gouda
Med en Gouda afbestillingsforsikring undgår du at miste det beløb, som du ellers ikke kan få refunderet ved en afbestilling.
Aflys ikke din rejse – Udskyd den blot!
En afbestillingsforsikring sikrer, at du undgår at miste dine penge. Og du undgår tilmed at måtte aflyse – du kan nøjes med at udskyde. Når du nu har bestilt og betalt din rejse, kan du sikkert ikke komme af sted hurtigt nok. Derfor er det også altid ærgerligt, når der opstår en situation, hvor du bliver nødt til at gøre brug af din afbestillingsforsikring - det er dog endnu mere ærgerligt, hvis du slet ikke er forsikret.
Gouda dækker mere end du tror …
Med vores grunddækning er der en afbestillingsforsikring, der dækker egen eller et familiemedlems sygdom eller ved dødsfald i nærmeste familie. Men vælger du en Gouda afbestillingsforsikring, kan du også få erstatning i en række andre tilfælde. Vores grunddækning dækker afbestilling som følge af:
At du eller andre rejsedeltagere bliver ramt af sygdom
Alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie
Brand eller indbrud i din bolig
At du som studerende ikke består en eksamen og derfor skal til reeksamination
At du bliver opsagt og skal søge eller påbegynde nyt job tæt på afrejsetidspunktet
Bedrageriske handlinger eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed
For kun 5% af forsikringssummen kan du forsikre dig mod det økonomiske tab, du ellers ville stå med ved afbestilling i sidste øjeblik. Du fastsætter selv størrelsen af forsikringssummen, men normalt vil det svare til rejsens pris.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ …
At en afbestillingsforsikring altid skal tegnes, samtidig med at rejsen bestilles eller senest ved indbetaling af depositum.
At en afbestillingsforsikring ikke dækker, såfremt afbestillingen foretages pga. ændrede rejseplaner, fortrydelse, ændrede forhold på destinationen e.l.
At der gælder en særlig beløbsgrænse for erstatning, hvis den, der er årsag til afbestillingen, er over 75 år: På grunddækningen 30.000 kr. pr. skadebegivenhed, ved forsikring mod tabt ferieformål 20.000 kr. pr. person.
At der gælder særlige betingelser for erstatning, hvis bedsteforældre over 75 år er årsag til afbestillingen.
Aflysning af arrangement Har du købt en rejse pga. et offentligt arrangement, kan du med dette tillæg afbestille, hvis arrangementet aflyses. Denne dækning er blandt andet velegnet til koncerter og sportsarrangementer. Tillægget er på 2% . Bemærk, at det skal være et specifikt, navngivet arrangement.
Gruppelederdækning Hvis I rejser i en gruppe på mere end fire personer og er afhængige af en gruppeleders deltagelse, kan I mod et tillæg på 3% sikre jer retten til at afbestille hele arrangementet, hvis gruppelederen afbestiller iht. policebetingelserne. Bemærk, at gruppelederen skal være navngivet, og at alle, der deltager, skal betale tillægget.