Austlid
Den karakteristiske fjeldtop Skeikampen, har lagt bakker til mange familiers første skitur.
Her finder alle nemlig udfoldelsesmuligheder i trygge rammer, hvad enten man er til store åbne vidder med langsrendsski og madpakken i rygsækken, eller til udfordringerne på alpinbakkerne. De mindste finder sig straks tilrette i det store børneområde, hvor glade skiinstruktører tager sig af de første spæde forsøg på rullebånd og skibakke.
Den store nyhed for den kommende sæson, er en ny 8 sæders samt en 4 sæders stolelift, der bringer dig til toppen af Skeikampen i lyntempo. Denne udvidelse gør Skeikampen til et af de mest moderne alpincentre i Norge.
Når solen går ned i horisonten, og familien hygger sig sammen i hytten foran pejsen, så ved man hvorfor Norge er for krop og sjæl.
Austlid ligger 4 km fra alpincentret med skibus, fuldstændig ugenert midt i et pragtfuldt landskab. Der er langrendsløjper direkte fra hoveddøren.
|
Skiområdet Austlid
220 fantastiske langrendskilometer beliggende 4 km fra Skeikampen Alpincenter, fuldstændig ugenert midt i det norske højfjeld. Der er langrendsløjper i alle variationer, i skov og over fjeldet, med udsigt udover de sneklædte fjeldtinder.
Skiløbet i Austlid
Langrendsløjperne går ret forbi Austlid, og er alle sammenhængende. Man kan således begive sig ud på ture der varierer i længde og sværhedsgrad fra 4 km og opefter.
Bag ved hytterne ligger der et skitræk, som børnene kan benytte gratis imens mor & far hygger sig i hytten. Der kører gratis skibus til Skeikampen Alpincenter ½ time før liften åbner, og retur ½ time efter liften lukker. Man kan leje langrendsski på Austlid, og alpinudstyr på Skeikampen.
Byen Austlid
Austlid er beliggende for enden af en 4 km lang vej der fører til Skeikampen. Så der er langt til nærmeste by - men det er jo også én af grundene til at vælge at bo på Austlid!
Læs mere om andre muligheder for skirejser til:
|
|
| Fakta om Austlid |
| Byens højde over havet |
825m |
| Højeste skiløb |
1.123m |
| |
| Total pistelængde i km |
20 |
| Længste piste i km |
1,8 |
| |
| Sort i alt |
2 km |
| Rød i alt |
6 km |
| Blå i alt |
12 km |
| |
| Offpiste |
Ja lidt |
| Langrend i Km |
220 |
| |
| Antal lifter i alt |
11 |
| Antal kabinelifter |
0 |
| Antal træklifter |
10 |
| Antal stolelifter |
1 |
| |
| Aftenskiløb |
Nej |
| Snekanoner |
Ja |
| Skibus |
Ja |
| |
| Snowboardpark |
Ja |
| Halfpipe |
/ |
| Quarterpipe |
/ |
|